Dansker bedst i den gastronomiske elite

Danske Rasmus Grønbech, ansat på Restaurant Premisse i København, blev mandag den stolte vinder af den internationale kokkekonkurrence, Nordic Challence 2007.

Konkurrencen fandt sted i København. 10 kokke, der alle tilhører den gastronomiske elite i Europa, dystede om at kreere det bedste nordiske måltid. Svenske Robert Maglia blev nummer to, mens Norges Erling Sundal besatte tredjepladsen.

Rasmus Grønbech sagde efterfølgende om opgaven:

"Omdrejningspunktet i min menu har været rodfrugter, dybde og sødme. Ofte bliver konkurrencemad meget teknisk. Jeg har ønsket at bringe maden tilbage med et tvist af noget nyt."

Vinderretten bestod af skrei, en sjælden fiskeart fra Barentshavet, Marskens Lammeryg og Comice pære.

Bag Nordic Challenge står Arla Foods, Bella Center, Carlsberg, Danish Crown, Nordea og Royal Copenhagen samt foreningen Team Gastronomi Danmark.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle