Det fynske dyrskue er gået digitalt

Det Fynske Dyrskue kunne ikke afholdes efter planen denne weekend og har i stedet rykket festlighederne online.

Dyrskuerne er sommerens højtid, og mange både landmænd med tilhørende familier, arrangører, skoleklasser, udstillere og andre landbrugs interesserede havde glædet sig til at skulle på græs rundt om i landet sommeren over. 

Men sådan skulle det ikke gå, og det har fået flere til at arrangere online alternativer. Her i weekenden skulle Det Fynske Dyrskue have været afviklet, men i stedet er der på blot fire uger blevet banket en online platform op, hvor både de unge og voksne udstillere kan få dyr bedømt. 

"Vi har lavet det hele på fire uger, og blev færdige med at kode her kl. 5 i morges. Vi har bestemt ikke kedet os, og der har bare været helt vildt god tilslutning", siger dyrskuechef, Sara Ekknud Windell, der forklarer, at arrangørerne bare helt vildt gerne ville holde dyrskue:

"Vi elsker at holde dyrskue, og vi vil bare gerne lære børn og familier noget om landbrug, og det har var det bedste vi kunne gøre nu, som situationen er", siger hun.


På det Fynske Dyrskues hjemmeside kan man nu besøge det digitale dyrskue.

Send et billede af dit dyr

hjemmesiden, der er blevet sat op til formålet, kan man både blive klogere på landbruget og se billeder og film fra det fynske dyrskue, og blandt andet læse om, hvordan dommerne bedømmer de udstillede dyr. 

Os så kan man selvfølgelig se de tilmeldte og udstillede dyr.

Omkring 150 udstillere har tilmeldt alt fra kødkvæg, malkekøer, hopper og hingste, og de er alle blevet bedømt af de traditionelle dommere, der alligevel skulle have været på Fyn. I løbet af weekenden bliver vinderne kåret, og søndag er der "overrækkelse af præmier".

I alt er der omkring 100 heste og 41 køer tilmeldt på tværs af racer. Derudover er der også arrangeret et børnedyrskue, hvor børn til og med 16 år har kunne udstille deres dyr på en Facebookside. På det sociale medie har der også været en afstemning om årets sødeste føl og kalv.

"Og så er der et hav af dyr, vi har fået tilsendt, som ikke indgår i bedømmelserne, fordi det er knainer, høns, ænder, hunde og blandingsponyer. Vi har vist nogle af dem frem på Facebook, og er bare glad for, at folk greb bolden og så mange har ville være med", siger Sara Ekknud Windell.

"Og vi ved selvfølgelig også godt, at bedømmelsen ikke er det samme, når dommerne kun ser en video eller et billede, men vi prøver at gøre det bedste, der kunne lade sig gøre".


På hjemmesiden kan man bla. andet se de tilmeldte dyr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle