Direktøren i Nordic Sugar har sagt op

Den administrerende direktør i sukkerkoncernen Nordic Sugar A/S, Flemming Lyngholm, forlader sin post.

Nordic Sugar skal have ny direktør. Flemming Lyngholm har valgt at opsige sin stilling. Det skriver Folketidende.dk.

Flemming Lyngholm har valgt at sige sin stilling op efter flere uenigheder. Han understreger, at han selv har valgt at forlade sin post. Uenighederne drejer sig eftersigende om graden af selvstyre, skriver tv2.øst. Nordic Sugar A/S er nemlig en del af den tyske koncern: Nordzucker.

»Vi er enige om at være uenige så at sige, så min afsked sker på den måde i fuld fordragelighed,« siger Flemming Lyngholm til Folketidende.dk

Sukkerkoncernen har fabrikker i Nakskov og Nykøbing, og ved udgangen august vil deres nye direktør hedde Jesper Tomassen. Han har været ansat i virksomheden i næsten 30 år.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle