DLG først med klimamærket foder

Hvor meget belaster 100 kg grise-, kyllinge- eller kvægfoder klimaet? Det kan DLG fremover svare præcist på.

Fra 1. november står der nemlig en klimadeklarering på, når de danske DLG-kunder køber foderblandinger.

»I første omgang er det en oplysning, som landmændene kan få. Men man kan ikke afvise, at landmændene på et tidspunkt skal lave klimaregnskaber for deres bedrifter, og så er det relevant, at vi kan give dem et godt og seriøst bud på klimabelastningen på hver enkelt foderblanding«, fortæller koncerndirektør for husdyrernæring i DLG, Jesper Pagh.

Konkret har DLG via den europæiske foderstofindustris database over klimabelastning beregnet værdier for samtlige ingredienser i foderet - komplet med det energiforbrug, der går til transport til og fra fabrikker og presning af piller.

Førte til overraskelser

DLG har haft flere medarbejdere til at arbejde med databearbejdningen i snart et år. Det har ført til opdagelser.

»Det, der har overrasket mig lidt, og vi har både dobbelt- og trippeltjekket det, er, at det er selve råvarerne, der giver klimaaftrykket, mens transport og fabriksbehandling betyder mindre. Faktisk er 80-85 procent af aftrykket på foderet fra selve råvarerne«, forklarer Jesper Pagh og nævner, at skibstransport udgør en meget lille del af udledningen, selv om afstandene kan være lange.

Velkendt for de fleste er det, at det især er fedt og sojaskrå, der vægter tungt i klimaregnskabet. Men det gør også en forskel, hvor høje udbytterne er fra år til år i de forskellige lande, samt hvordan proteinindholdet er på afgrøderne. Alt det indgår i værdierne.

Klimaoptimering på sigt

DLG-direktøren forventer, at den nye kortlægning vil føre til mange muligheder for landmænd og DLG. Men også nye opgaver.

»Nu har vi et godt og seriøst bud på klimabelastningen på de enkelte foderblandinger. Det næste er, at vi så kan vurdere, hvordan man kan tilpasse foderstrategien, så den får en lavere klimapåvirkning«, siger han og forudser, at der kan komme særlige ’klimaoptimerede blandinger’.

»Det er et nyt parameter, som både vi og landmændene kan arbejde med. Men det skal ses i sammenhæng med produktiviteten. Det er vældig fint at købe en blanding med lavt CO2-aftryk. Men hvis foderudnyttelsen er dårligere, skal dyrene have mere foder, og så kan aftrykket jo alligevel blive dårligere«, spår han.

I de seneste måneder har DLG sammen med Danish Agro, Arla og Danish Crown arbejdet på en fælles standard for klimamåling af bedrifter og landbrugsprodukter. DLG’s nye tiltag er ikke enegang.

»Det her skal kobles med alt det andet, der ligger ude på bedrifterne og hos de andre samarbejdspartnere, om det er Arla, DanæÆg, Danish Crown eller andre«, siger han.

»Vi er overbeviste om, at det her vil komme til at fylde meget i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at vi får nogle troværdige og transparente tal, og at det bliver med én fælles standard i Europa, så vi ikke får ti forskellige modeller«.