Dyrenes Beskyttelse: Landbruget skal høres som alle andre

Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis mener, at landbruget skal deltage i høringsprocessen omkring den nye dyrevelfærdslov, men det skal være på samme vilkår som alle andre.

Danske Svine producenter med formand Kim Heiselberg i spidsen, udtrykte onsdag ærgrelse over Dyrenes Beskyttelses kritik af landbrugbrugets ret til at blive hørt før andre, i forbindelse med en ny dyreelfærdslov.

Landbrugsavisen.dk ville gerne høre Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis direkte ind til Kim Heiselbergs argumenter, blandt andet omkring, at partenerne i mange tilfælde kæmper samme sag, men det var desværre ikke praktisk muligt.

Derfor har vi fået følgende kommentarer på mail fra Britta Riis.

"Der er ingen, der siger, at landbruget ikke må deltage i høringsprocessen. Tværtimod siger vi, at landbruget skal indgå i høringsprocessen på samme vilkår som alle andre interessenter. Der er intet sagligt argument for at give landbruget en forlomme i denne proces", siger Britta Riis..

"Hvis man vælger at fremføre argumentet, at det hjælper på kvaliteten af lovgivningen, at landbruget høres tidligt, så kan det samme siges om fx dyrevelfærdsorganisationer. Desto flere input fra civilsamfundet, desto bedre lovgivning. Derfor har man i dag den almindelige høringsproces, og jeg kan ikke se behovet for at ændre denne proces, som den er i dag" siger hun.

Danske Svineproducenter, mener at ejerene kender deres dyr bedst og derfor giver det mening  at de høres tidligt så lovgivningen fungerer i praksis.

"Jeg bemærker, at ordlyden i Regeringens forslag går videre end den almindelige høringsproces, så landbruget får lovkrav på en forhandling forud for udarbejdelse af forslag til regler. Det vil sige, at landbruget inddrages allerede på idéplan og kan skyde initiativer til dyrevelfærdsforbedringer ned med henvisning til økonomi. Desuden vil den forhandling tilsyneladende foregå bag lukkede døre. Den almindelige høringsproces er derimod en offentlig proces. Derfor er det en væsentlig særstatus, som Regeringen her forærer landbrugets organisationer", mener Britta Riis og fortsætter:

"Man kan forestille sig et scenarie, hvor fx et initiativ om fiksering af søer aldrig bliver til et reelt forslag og dermed aldrig bliver sendt i offentligt høring, fordi landbrugets organisationer har stemt det ned af økonomiske hensyn bag lukkede døre. Det tjener ikke hverken dyrenes eller offentlighedens interesse", slutter hun i mailkommentaren.

Forslaget til den nye dyreværnslov blev førstebehandlet af Folketinget d. 28. marts og skal efter planen andenbehandles d. 2. maj.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle