Efter Svarer-rapport: Vi er kun lige begyndt på en lang og svær proces

Så skete det rent faktisk. Efter flere års ventetid kom Svarer-rapporten i onsdags. Men det var kun første (meget travle) dag i en lang og meget svær proces.

Af Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer

Ikke overraskende stod den første sendevogn klar foran Axelborg, mens pressemødet med Michael Svarer dårligt var slut. På få timer onsdag blev jeg interviewet af DR, Børsen, TV 2, Politiken og B.T. – og flere til. Og jeg er langt fra den eneste, der mødte en mikrofon i onsdags. Rundt om i landet fik rigtig mange af vores gode kolleger og virksomhedsledere også besøg af journalister. Vi kan godt være stolte af den måde, mange var ambassadører for erhvervet.

Politikere udmeldte på livet løs. Og på sociale medier bølgede Svarer-debatten i tsunami-agtige størrelser. Hvis nogen tvivler på, om danskerne stadig har interesse i landbruget, var det bare at følge mediefladen.

Også min telefon og indbakke glødede med spændende tanker og indspark fra landmænd og fødevarevirksomheder, mens der også skulle følges op med vores mange politiske interessenter, både på Christiansborg og hos andre organisationer.

Det blev en lige så vild onsdag, som vi forventede. Jeg var helt ærligt meget spændt, men vi var godt forberedte. Det blev en onsdag, hvor vi endelig fik noget at forholde os til efter flere års venten på rapporten. En ventetid, der har taget toppen af de grønne investeringer, alle ellers ønsker. For ved vi ikke, hvilke rammer vi har at producere i om få år, så investerer man selvfølgelig ikke.

Det gør vi heller ikke, hvis en afgift trækker store midler ud af erhvervet. Så får vi ikke indført de grønne løsninger, vi gerne vil se i mark, stald og produktionslinjer. Og det gør vi heller ikke, hvis velmenende, men komplicerede bureaukratiske ordninger skal føre midlerne tilbage. Derfor er der brug for langsigtede, stabile rammevilkår.

Nu er rapporten her altså også. Men vi er kun i første uge af en lang, lang proces, som kommer til at løbe ind til sommerferien og den grønne treparts afslutning. I selve rapporten og i øvrigt også på pressemødet blev usikkerheden understreget igen og igen. Det viser, hvor svær en opgave, vi, samfundet og politikerne har foran os. Hvordan udvikler man et erhverv og øger den grønne investeringslyst, hvis man samtidig vil indføre en afgift, der trækker penge ud af erhvervet?

Forstår skrækken

Behandlingen og diskussionen af de enkelte modeller og elementer hører til i treparten, men jeg tror, det er åbenlyst for de fleste, at en høj, ensartet afgift ikke er forenelig med regeringsgrundlaget. En høj afgift, som pålægges selv de mest klimaeffektive landmænd, vil være i modstrid med regeringsgrundlagets ambitionen om at sikre arbejdspladser, konkurrenceevne og grøn omstilling af en fortsat stærk, dansk fødevareproduktion. At der venter os et stort arbejde i den grønne trepart står mere end klart. Jeg er ret overbevist om, at det bliver en af de sværeste og vigtigste forhandlingsopgaver i min tid som L&F-formand.

Mange taler i disse dage primært om, hvor høj en afgift skal være. Men i den virkelige verden handler det om, hvad en afgift skal kunne. En landmand, der har gjort alt det, som samfundet har bedt ham om; investeret i ny teknologi, nedbragt udledningen, optimeret på bedriften – en sådan landbruger skal ikke rammes af en afgift. Det vil være helt urimeligt.

Det kan ske, du henover weekenden sidder med bedriftsregnskabet, indregner betydningen af de forskellige modeller i Svarer-rapporten for dit årsresultat, og - selv hvis du er den mest positive og klimaeffektive landmand - føler dig skrækslagen.

Det forstår jeg fuldt ud. Det handler om vores indtægts- og investeringsmuligheder. Hele vores fremtid. Derfor er det vigtigt at understrege, at rapporten er et fagligt indspark til en politisk proces. I den grønne trepart, hvor vi sidder med ved bordet, kan vi forhåbentlig blive enige om, at en CO2-afgift aldrig må fjerne den klimaeffektive landmands mulighed for at investere yderligere i grønne tiltag.

Svarer har været grundig, men som han selv understreger, er der ingen andre lande, som arbejder med det her. De mange forsinkelser og de fortsatte usikkerheder viser også tydeligt, at det er noget helt andet at arbejde med afgifter på biologi og fødevarer end på diesel.

Mit fokus er på at være en konstruktiv deltager i den grønne trepart og have fokus på resultater, vores erhverv kan bruge mange år frem. Vi skal også huske, at når flere af vores kollegaer i Europa demonstrerer, skyldes det ofte, at de netop ikke sidder med ved bordet eller har en åben dialog med politikerne.

Lukning er forfejlet

Jeg deler jeres nervøsitet, for en høj ensartet afgift vil flytte produktion og arbejdspladser og svække landdistrikterne. Også fordi den blot flytter udledningerne. Som Jørgen E. Olesen sagde til Ritzau: ”Den største udfordring er, at landmænd i andre lande ikke er pålagt en afgift. Det betyder, at man skaber en skæv konkurrencesituation. Hvis produktionen flytter et andet sted hen, vil det stadig være samme udledning. Så har vi ødelagt arbejdspladser, liv på landet og noget af vores egen økonomi uden af have fået noget ud af det.”

Og jeg kan dårligt beskrive hvor forfejlet, det vil være at lukke dansk animalsk produktion og sende den til udlandet. Vi må anerkende, at vores fødevarer altså er efterspurgt af danskerne og forbrugerne i verden. Derfor skal vi udvikle både planteproduktionen såvel som den animalske produktion. Vi er det næststørste eksporterhverv i Danmark. Det er i alles interesse, at vi sikrer, at dansk landbrug kan udvikle sig, så danske landmænd kan fortsætte med at levere fødevarer af høj kvalitet.

Teknologiske løsninger er bedre end afgifter, så vi nedsætter den animalske produktions CO2-aftryk og bliver endnu bedre til at bruge biomassen fra dyrene til energiproduktion, som andre sektorer efterspørger.

Vi mener, at vi som samfund skal inddrage alle de teknologiske løsninger, der bidrager til klimareduktioner i fødevareproduktionen. Det er teknologier, som i mange tilfælde allerede findes i dag. Vi har fremlagt en meget konkret 2030-plan med en lang række af dem. Den plan sikrer, at danske landmænd kan omstille deres produktion på forsvarlig vis og fortsætte med at producere fødevarer i verdensklasse.

Bureaukratisk monster

Vi skal have øje for, at vi nemt kommer til at skabe et bureaukratisk monster. Der tales om avancerede regnemodeller og hundredvis af målepunkter, som hver landmand skal administrere og sende ind til myndighederne. Med tanke på statens it-projekter og måske mest nyligt og konkret for danskerne det nye ejendomsvurderingssystem er det vigtigt, at vi ikke skaber løsninger, som kun kan eksistere på papiret. Tingene skal fungere i virkeligheden.

Landmændene i Danmark er på langt de fleste parametre foran deres europæiske kolleger. Når jeg taler med mine udenlandske kolleger, så er de overraskede over, at man i Danmark er så stålsatte på en CO2-afgift. Ingen andre lande gør det her eller har så meget som tanker om det. Det er helt ubetrådt land.

Slut med symbolpolitik

Vi har et godt samarbejde med både regeringspartierne og oppositionen i folketinget. Derfor har jeg stor tiltro til, at man vil fortsætte med at lytte til erhvervet, og den kommende dialog bliver reel. Lad mig igen understrege, Svarer-rapporten skal ses som et input til arbejdet i grøn trepart. Jeg har også hæftet mig ved, at regeringen har taget rapporten ned på samme måde. Og regeringsgrundlaget er fundamentet for arbejdet i den grønne trepart.

Efter præsentationen af rapporten gælder det nu det gode politiske håndværk. Vi taler om noget så centralt som menneskers og familiers arbejde gennem generationer. Deres hverdag, drømme, lokalsamfund. Og vi taler om fødevarer – de går altså aldrig af mode at spise.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle