Endnu en ansat smittet med corona hos Danpo: Vil nu vil teste alle 650 ansatte

21 personer er sendt hjem i karantæne, efter Danpos fjerkræslagteri i Aars har registreret endnu en medarbejder, som er konstateret smittet med corona.

Danpo vil nu teste alle sine omkring 650 medarbejdere i Danmark.

Det oplyser produktionsdirektør Per Alan Jensen fra Danpo til landbrugsavisen.

Det sker efter, at endnu en medarbejder hos kyllingeslagteriet i Aars er blevet konstateret smittet med corona. Det er den anden medarbejder, som er konstateret smittet hos fabrikken.

Den nye smittede medarbejder, der arbejder i fabrikkens produktion, kontaktede selv fjerkræslagteriet efter at have fået det dårligt i weekenden og en positiv test onsdag.

"Vedkommende har ikke været på fabrikken siden fredag, men det er selvfølgelig ikke til at sige, hvor vedkommende er blevet smittet henne", siger Per Alan Jensen.

Skal undersøge smitte-spredning

20 medarbejdere har været i tæt kontakt med den nye smittede medarbejder og blevet sendt hjem i karantæne indtil de kan fremvise en negativ test.

Den første smittede medarbejder er ansat på lageret, og har derfor ikke umiddelbart haft kontakt til den nye smittede.

"Derfor går vi nu et tak op i vores beredskab og får et testcenter ud på alle vores danske fabrikker, så vi fra i morgen tidlig kan begynde at teste alle vores medarbejdere", siger Per Alan Jensen.

"Fredag eller mandag skulle alle medarbejdere gerne være testet, så vi kan det totalte infektions-billede på fabrikken. Derudover sætter vi også visir eller mundbind på alle vores medarbejdere".

Produktionen kører videre 

Med de nye hjemsendte medarbejdere mangler der 21 medarbejdere i produktionen på fabrikken i Aars, men det kommer ikke umiddelbart til at få betydning, fortæller Per Alan Jensen.

"Vi mangler 21 medarbejdere og kommer til at trække lidt hårdere på vores nuværende medarbejdere, men der er nogle varer, der ikke kræver så meget 'manpower', som vi kan vælge ikke at producere, så det får ikke betydning på nuværende tidspunkt", siger produktionsdirektøren.

"Det altafgørende lige nu er er vores medarbejderes sikkerhed".

Emneord

coronavirus

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle