Eva kom flyvende ind fra Sydafrika

En veloplagt miljø- og fødevareminister kom flyvende til delegeretmøde direkte fra Sydafrika.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil nødigt svigte de store landmandsmøder.

På delegeretmødet i Herning her til formmidag, kom hun nærmest svævende ind på mødet i kongeblå kjole med silketørklæde viftende efter sig, og så strålende ud selv om hun nærmest kom direkte fra Sydafrika, hvor hun havde været med på en erhvervsdelegation som også skulle fremme afsætning af danske landbrugsprodukter.

Man så ikke, at ministeren havde rejst en god del af natten for at nå frem og være med - en rejse under hvilken der i øvrigt blev lagt sidste hånd på talen til de delegerede.

Det er ikke den eneste gang, at ministeren presser landbrugsmøder ind i et ellers tæt program.

For nogle uger siden nåede hun et møde i Agerskov med flere hundrede landmænd mandag, derefter en tur til Bruxelles tirsdag, hvor embedsmændene måtte finde en forbindelse hjem via Hamborg, så Eva Kjer Hansen kunne holde festtalen ved middagen på Svinekongressen i Herning tirsdag aften - når hun nu ikke kunne nå frem til selve mødet på grund af vigtige forhandlinger i Bruxelles.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle