Friske millioner til AgriFoodTure skal gøre dansk landbrug grønt og blandt andet hjælpe med at nedbringe potente klimagasser.
Med et trecifret millionbeløb i ryggen fra Innovationsfonden får danske forskere nu et fornyet momentum i arbejdet med at få bugt med nogle af de største udfordringer, når det handler om landbrug og klima.
I alt kommer 11 projektpartnerskaber under kasketten AgriFoodTure til at nyde gavn af 201 millioner kroner, der for nylig blev doneret af Innovationsfonden.
Blandt de projektpartnerskaber, der dermed får ekstra rygvind, er Zero Emission Fertilizer Projects - eller på dansk Nul-emissions gødningsprojekt.
I projektet forsøger forskere og virksomheder at få bugt med udledingen af lattergas fra gødningsanvendelsen.
Chefkonsulent i afdelingen for Klima & Jord hos Seges Innovation, Cecilie Skov Nielsen er faglig projektleder og står spidsen for en stribe projekter i AgroFoodTure, der har til formål at få bugt med lattergassen.
For selv om emissionerne til luften isoleret set er små – faktisk kun en procent af det tilførte kvælstof – er lattergassens betydning enorm i klimasammenhæng, fordi den er 300 gange så potent som CO2.
- Regner man de samlede emissioner ud, udgør lattergas 28 procent af landbrugets udledning, siger hun.
Banebrydende teknologier
Hovedmålet med AgriFoodTure, hvis formand er Arla-direktør Peder Tuborgh, er at udvikle banebrydende teknologier, der skal bidrage til at nå Danmarks klimamål og også bredes ud i verden.
AgriFoodTure er et af fire såkaldte missionsdrevne grønne forsknings- og innovationspartnerskaber – altså et slags månelandingsprojekt på klimaområdet - som Innovationsfonden bakker op om.
Og det kendetegner mange af projekterne, at de stadig er i deres vorden. Også projektet med lattergassen. Faglig projektleder Cecilie Skov Nielsen fortæller, at Zero Emission Fertilizer Projects har tre overordnede formål.
For det første skal videns- og datagrundlaget for at forstå lattergas-emissioner fra markerne på plads.
- Som det er nu, regner man med, at én procent af det tilførte kvælstof står for emissionen. Det ved vi godt ikke er retvisende fagligt set, men det er de bedste data indtil videre, siger hun.
Derfor er sættes der gang i en række landsforsøg med lattergasemissioner.
Det andet mål for projektet er at udvikle metoder til at reducere lattergasemissionerne.
Allerede i dag er der nogle metoder, der skal testes yderligere. Blandt dem er nye gødningstyper, udbringningsmetoder, nitrifikationshæmmere med mere.
- Nu handler det om at få det ud at virke i virkeligheden, siger Cecilie Skov Nielsen.
Slutteligt skal der i projektet også laves modeller, der kan beregne og forudsige emissioner.
Tættere på målet
Med andre ord er en del af vidensgrundlaget allerede på plads. En del af de tilførte millioner skal nu få projekterne tættere på målet.
- Vi begynder et sted midtimellem. Der ligger et vidensgrundlag, men der mangler danske forsøg og data, så vi bedre ved, hvordan lattergassen påvirker danske landmænds klimaregnskaber.
Ifølge Cecilie Skov Nielsen er styrken i projektet, at der er otte partnere fra hele værdikæden involveret i projektet. De tæller både virksomheder som Arla Foods og DLF samt forskningsinstitutioner som Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
- Det giver det også et international islæt, at vi arbejder sammen med virksomheder, der arbejder internationalt. Næste step er at finde flere partnere internationalt, så projektet bliver bredt ud, siger hun.
De 201 millioner kroner fra Innovationsfonden er ifølge Arla Foods-direktør Peder Tuborgh, der står i spidsen for AgriFoodture, kun første skridt på rejsen for at gøre dansk landbrugsproduktion førende på den grønne dagsorden.
- Vores vurdering er, at den grønne omstilling af landbruget og fødevareproduktionen i Danmark kræver en forsknings- og innovationsinvestering på omkring 300 mio. kr. årligt frem mod 2030. Vi får derfor brug for endnu flere partnere og finansiering for at nå vores fælles mål, og derfor inviterer vi alle interesserede til at deltage i partnerskabet, siger Peder Tuborgh.
