Fødevareeksporten stiger til højeste niveau nogensinde

Eksporten af fødevarer og landbrugsprodukter når et nyt rekordniveau. Samlet blev der i 2022 eksporteret for 190 milliarder kroner.

Dansk eksport af fødevarer og andre landbrugsprodukter stiger i år omkring 17 milliarder kroner. Dermed når eksporten med et samlet beløb på 190 milliarder kroner op i det højeste niveau nogensinde.

Det skriver erhvervsmediet Finans.

Rekorden er drevet af stigende priser på de eksporterede fødevarer. I de fleste kategorier af varer er eksporten dog også steget målt i mængder. Kun eksporten af svinekød er faldet en smule som følge af en hård opbremsning i afskibningerne til Kina.

Den absolutte højdespringer i de forskellige kategoerier er eksporten af mejeriprodukter, som er steget omkring 30 procent. For helt året ventes eksporten af ost, mælkepulver og andre mejerivarer at nå op på omkring 28 mia. kroner.

- Det er særdeles positivt, da det vidner om, at dansk fødevareindustri har en stærk konkurrenceevne trods det relativt høje omkostningsniveau i Danmark, vurderer Martin Kristian Brauer overfor Finans.

/rost

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle