Faldende mælkepriser giver nyt hug til globale fødevarepriser

FAO's fødevareprisindeks falder igen.

FN's fødevareagentur FAO meddeler, at deres fødevareprisindeks falder med 0,5 procent i november i forhold til måneden før. Priserne er dog fire procent over samme niveau sidste år.

Det er mælkeprisernes rutsjetur, der er skyld i tilbagegangen. Til gengæld stiger priserne på sukker og vegetabilske olier.

Kornpriser uændrede

Indekset for kornafgrøderne er stort set uændret, og har nærmest ikke rykket sig siden august. FAO vurderer, det skyldes balance mellem forsyning og efterspørgsel.

Vegetabilske olier stiger

FAO's olieprisindeks steg 1,2 procent i forhold til oktober og er nu på det højeste niveau i ni måneder.Soja, rapsfrø og solsikkeolier hiver priserne op. Usikkert vejrlig i Sydamerika giver stigninger i sojapriserne, ligesom USA's høst har været under gennemsnittet.

Mælkepriserne faldt

En stor nedgang på 4,9 procent ramte mælkeprisindekset. Det er anden måned i træk med kraftigt fald. Imidlertid er indekset stadig 9,6 procent højere end i november 2016. Både smør, ost og sødmælkspulver faldt i pris. Det er stigende mælkeproduktion i alle større producentlande, der skubber prisen nedad, vurderer FAO. Priserne på skummetmælkspulver (SMP) faldt til det laveste niveau i næsten 18 måneder, og FAO tilskriver EU's store lagre skylden.

Kødpriser stabile

FAO Meat Price Index er næsten uændret i forhold til oktober. Kun oksekødspriserne er steget.

Sukkerpriser i hopla

FAO's sukkerprisindeks steg 4,5 procent i forhold til oktober. De er dog fortsat 26 procent under sidste års niveau på dette tidspunkt. Brasiliens eksport er mindsket, mens mere sukker anvendes til ethanolproduktion.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle