Far og søn dømt for ulovlig transport

Far og søn frifundet for del af anklager. Overvejer alligevel at anke til landsretten.

En far og søn fra Thy slap med lavere bøder end anklageren havde forlangt, da de forleden var i retten i en sag om dyrevelfærd. Det skriver Thisted Dagblad.

Dommeren dømte den 42-årige søn for, at en halt gris og en gris med svær brok var blevet sendt til slagteriet og transporteret på en ulovlig måde. Derimod blev han frikendt for anklagerne om otte yderligere grise, der alle ifølge veterinærmyndighederne havde haft brok ved dyrlægetjekket på slagteriet.

Årsagen til frifrindelsen var, at der ikke var nogen fotos af de otte dyr.

Den 42-årige fik dermed den oprindeligt krævede bøde på 43.000 kroner nedsat til 30.000 kroner. Han overvejer dog at anke til landsretten, skriver avisen.

Den 42-åriges far stod for transporten af de i alt 25 grise til slagteriet. Han blev dømt for at have transporteret dyr, selv om de ikke var egnede til transport. Som pensionist fik han nedsat sin bøde til 6.000 kroner.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle