Rekonstruktion skulle redde landmænd efter bankkrak. 30 landmænd har nu vist, at de kunne forbedre sig - trods dårlige priser. Men der er stadig ikke afklaring på deres fremtid.
Flere end 30 landmænd har gennemført og bestået et 5-årigt rekonstruktionsforløb i Landbruget FinansieringsInstitut (LFI).
Forløbet skulle bringe dem fra statens Finansiel Stabilitet og videre ud i en almindelig bank. Men selv om stort set samtlige har levet op til de markante og konkrete krav til forbedring af effektivitet og dygtighed, står de alle stadig uden en varig løsning.
»Langt de fleste har levet op til deres aftale. Bortset fra de få, der er lukket i perioden, har alle levet op til de forbedringer i effektivitet, som vi har stillet krav om. Det understreger, at det har været de dygtige, der har fået de her aftaler«, fortæller Jørn Kristian Jensen, formand for Landbrugets FinansieringsInstitut (LFI), der har designet og indgået aftalerne om rekonstruktion.
Planen er, at landmændene skal have fundet ny bank i 2019.
»Med den udvikling, der har været i 2018 med tørke og afregningspriser, er appetitten på at tage nye landbrug fra pengeinstitutternes side ikke blevet større. Det er en udfordring, og det er øvelsen i 2019, at landmændene skal i dialog med pengeinstitutter for at finde en et varigt hjem«, forklarer formanden.
Kommer end ikke til møde
I LandboThy har økonomikonsulent Jens Overgaard tre LFI-kunder, der i et stykke tid har forsøgt at finde en ny bank.
»Vi når sjældent så langt som at mødes med bankerne. Vi sender regnskab og budgetter, men selv om vi kun spørger efter en driftskredit og lader gælden blive i LFI på de nuværende aftaler, er det næsten håbløst. Jeg ved ikke engang, om de kigger på det«, oplever han, men har ikke opgivet en løsning.
»Ud fra de produktionsresultater, de har, vil det ikke give mening at lukke dem ned, når man nu har brugt fem år på at hjælpe dem videre. Så kunne man lige så godt have lukket dem dengang«, konstaterer Jens Overgaard.
Også hos VKST har storkundechef Henrik Holm Andersen en række LFI-kunder. Nogle af dem har været i statens banker siden Roskilde Banks krak i 2008.
»Menneskeligt har den lange tid sat sig spor. Det har givet både øjenåbninger og udfordringer. Men dem, vi stadig arbejder med, er kommet igennem og har løst det«, siger han og forventer, at der findes løsninger, omend de bliver forskellige fra person til person.
Skal håndteres ordentligt
Hos LFI vil man nu hjælpe med at udarbejde handlingsplaner og økonomiske oversigter, så landmændene er bedst rustet til dialogen med pengeinstitutterne.
Jørn Kristian Jensen er forberedt på, at det ikke lykkes for alle.
»Vi kommer til at se forskellige løsninger. Nogle hvor både lån og kassekredit er ude af vores bøger, og nogle, hvor lånet måske bliver hos os, og kassekreditten kommer i et andet institut. Og så er der nogle, der sikkert får svært ved det. Det skal vi se på. For hvis vores kunder i hele perioden har levet op til deres forpligtelser, så skal vi håndtere det ordentligt«, siger han.
Finansiel Stabilitet har tidligere anslået, at gældseftergivelsen til de rekonstruerede skal tælles i flere hundrede mio. kr.
Faktaboks
Landmændene der strandede i rød bank
- Efter finanskrisens mange bankkrak strandede en række landmænd i Finansiel Stabilitet (FS) med for stor gæld.
- De dygtigste fik tilbudt en 5-årigt rekonstruktion i LFI. Kravene var stramme økonomiske tøljer, forbedring af driftens effektivitet, samt en screening af personlighed.
- Efter de fem år får man nedskrevet sin gæld til et realistisk leje. Var priserne på mælk, svin og ejendomme steget, skulle FS have en upside, en ekstra betaling.
