Flere gårde gik konkurs i december

2017 var et år, der bød på færre konkurser, men december bød på et lille hop.

Alt i alt har 2017 været et år med færre konkurser - et fald på hele 35 procent.

Samlet set var der sidste år 130 konkurser mod 200 i 2016. Det er et udtryk for, at priserne og indtjeningen i mælke- og svineproduktionen har været ganske fornuftig i 2017, melder Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef for Seges.

December bød dog på et lille konkurshop - nemlig 12 konkurser. Til sammenligning var der syv konkurser måneden før - og seks konkurser i samme måned for et år siden. Det er dog næsten nede på niveau med den gennemsnitlige 2017-måned.

"Vi har nu passeret toppen af højkonjunkturen i denne omgang", skriver Klaus Kaiser i en kommentar.

"Vi har dog fortsat ganske fornuftige mælkepriser, og der går endnu nogle måneder, inden det forventede prisfald eventuelt slår igennem i form af et højere antal konkurser".

For svineproducenter ser han hårdere tider.

"Svinepriserne toppede for et halvt års tid siden og ligger nu lidt under et gennemsnitligt niveau. Og med udsigt til fortsat faldende svinepriser, er der risiko for, at vi når et tidspunkt senere på året, som kan blive kritisk for nogle svineproducenter", skriver Klaus Kaiser.

"Der er derfor udsigt til, at faldet i antallet af konkurser gradvist flader ud gennem 2018", skriver han.

Nedenfor ser du Seges oversigt over antal konkurser, opgjort som de seneste 12 måneder lagt sammen. Den sidste linje (blå) er Seges prognose for udviklingen i 2017.

 

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle