Det er helt forkert, at en ny rapport om næringsstofbalancer og næringsstofoverskud er 'en hån mod landbruget', tager de to forskere bag undersøgelsen til genmæle.
En netop offentliggjort rapport om landbrugets næringsstofoverskud fra Aarhus Universitet er ikke en hån mod landbruget. Der er tværtimod ros til dansk landbrug.
Det skriver Finn Pilgaard Vinther og Preben Olsen begge ansat ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, der er de to forskere bag rapporten.
I rapporten fremgår det, at landbrugets overskud af næringsstoffer er steget det forgangne år, sammenlignet med gennemsnittet de seneste fem år. Men rapporten medregner ikke alle virkemidler, mener Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), der onsdag derfor kaldte rapporten en hån mod landbruget.
Det er dog helt forkert opfattet ifølge forfatterne på rapporten, der pointerer praksis bag:
"Aarhus Universitet opdaterer hvert år næringsstofbalancer for landbrugets anvendelse af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), herunder beregning af overskud og udnyttelse af de tre næringsstoffer.
Næringsstofbalancerne er alene baseret på data, primært fra Danmarks Statistik, og ikke på modelberegninger. Ud fra de statistiske data beregnes, hvor meget af det pågældende næringsstof, der på landsplan tilføres landbrugssektoren via handelsgødning, organisk affald, kvælstoffiksering i bælgplanter og med nedbør", skriver forskerne.
et udtryk for hvor meget, der potentielt kan tabes
Dernæst beregnes, hvor meget der fraføres med vegetabilske produkter som korn, frø, kartofler og sukkerroer og med de animalske produkter kød, mælk og æg.
Forskellen mellem tilført og fraført giver så overskuddet. Overskuddet af N er altså et udtryk for, hvor meget der bliver til overs og som potentielt kan tabes via ammoniakfordampning, denitrifikation, udvaskes, optages i efterafgrøder og/eller kan blive indbygget i jordens pulje.
Det er beregninger, som universitetet har udført for Miljø- og Fødevareministeriet hvert år siden 2005.
"Formålet har udelukkende været at få en indikator for udnyttelsen af de tilførte næringsstoffer. Det vil sige, at tiltag der foretages i marken for at reducere udledning af næringsstoffer, som f.eks. øget anvendelse af efterafgrøder for at reducere kvælstofudvaskningen eller nedfældning af gylle for at reducere ammoniakfordampningen, ikke påvirker balancen", skriver forskerne.
Hensigten var ikke at håne
Forskerne bag rapporten henviser til, at formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), Henrik Terp, til landbrugsavisen blandt andet udtaler, at rapporten 'nemt kan mistolkes af ukyndige'.
"Netop for at undgå sådanne misforståelser har vi jf. ovenstående flere steder i både rapporten og i nyhedsbrevet understreget, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem overskud og udvaskning eller udledning til vandmiljøet", skriver Finn Pilgaard Vinther og Preben Olsen.
"Det har absolut ikke været hensigten at håne landbruget. Tvært imod vil vi gerne rose landbruget for den store indsats, der gøres for at undgå, at det større overskud ender i vandmiljøet, hvilket jo bl.a. gøres ved, at der dyrkes stadig flere efterafgrøder, der etableres mini-vådområder og flere andre tiltag i marken".
