Vinterbyghøst under stille forhold på Nordfalster.
I starten af juli blev der høstet vinterbyg på Nordfalster - nærmere bestemt Øster Kippinge.
Dette har Andreas Krog valgt at forevige med et billede af hans far, der er i gang med at høste vinterbyggen.
Det er Andreas far, Helmer Krog, der ejer både jorden og mejetærskeren fra Massey Ferguson. På billedet ses han i sving med høsten i den tidlige formiddag med både vindmøller og skyer i baggrunden.
Vinterbyggen blev høstet med en vandprocent på præcis 15 pga. den varme sommer, så de slipper for at tørre kornet.