Foto: Pensioneret politimand skyder høsten på Lolland

Stor aktivitet i høsten gør det svært for hobbyfotograf at begrænse sig.

Lars Ravn Eriksen har været ude med linsen på Vestlolland. Her har han fotograferet høsten hos Steensgård, Frederiksdal Gods, Nøjsomhed og Sofiedal, der tilsammen udgør driftselskabet AGRIFOS I/S.

»For mig er høst ikke kun mejetærskningen, men også det, der sker før og efter. Samtidig med, at jeg som fotograf havde tid til at vente på det optimale vejr, hvilket ikke var svært i år,« skriver Lars Ravn Eriksen.

 

For tre år siden blev Lars Eriksen pensioneret efter 42 år hos politiet. »Jeg har haft fotografering som hobby siden jeg var 15 år. Jeg har fotograferet natur, landbrug og industri, samt mennesker deres arbejdsmiljø. Da jeg bor i en lille landsby på Vestlolland og er »omringet af landmænd«, var det helt naturligt, at jeg kastede mig over dem i min fotografering. Hvilket kun kunne ske med deres og deres medarbejderes velvillige indstilling,« skriver Lars Ravn Eriksen. Som nabo til en af gårdene lå det lige for at fotografere lige netop der, og efter en aftale med driftsleder Jakob Palm Nielsen kunne den tidligere politimand fyre løs med kameraet. »Med den aktivitet, der er i forbindelse med høsten, er det svært at begrænse sig som fotograf!« Skriver Lars Ravn Eriksen.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle