Frederiksen slår Støjberg med over 13.000 nordjyske stemmer

Mette Frederiksen får 60.837 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds ifølge KMD. Støjberg får 47.211.

Der er fundet en vinder af en valgkampens helt store dueller, nemlig mellem Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og Danmarkdemokraternes formand, Inger Støjberg.

De stillede begge op til valg i Nordjyllands Storkreds, og onsdag eftermiddag står det klart, at Frederiksen kan lade sig krone som dronningen i det nordjyske.

Ifølge KMD, der leverer valgresultater, har hun fået 60.837 personlige stemmer i storkredsen.

Dermed slår hun sin hidtidige rekord fra folketingsvalget i 2019. Her fik hun 43.489 personlige stemmer.

Forud for sidste folketingsvalg i 2019 valgte Mette Frederiksen at skifte fra Københavns Omegns Storkreds til Nordjyllands Storkreds for at blive valgt på sin gamle hjemegn i Aalborg.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, høster 47.211 personlige stemmer i det nordjyske.

Hun har tidligere vist sig som en stor stemmesluger. Ved valget i 2019 stillede hun op for Venstre i Vestjyllands Storkreds. Her fik hun 28.420 personlige stemmer.

/ritzau/

Emneord

Folketingsvalg 2022

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle