Fremtidslandmand oversvømmer markerne for naturens og klimaets skyld

Bæredygtighed handler ikke kun om den nære bedrift, men også om den store sammenhæng. Den nykårede Fremtidens Landmand Kaare Larsen har gjort sig bemærket som formand for projektet, der vil standse dræningen af Søborg Sø, så landbrugsarealer bliver oversvømmet igen, og der bliver skabt et naturområde på 500 hektar.

"Jeg mister 125 hektar derude. Det er en fjerdedel det, der er dyrket, men vi giver en perle tilbage til naturen«, siger han.

Kaare Larsen er mælkeproducent og bor ved Gilleleje i Nordsjælland. 

Som formand for de 63 lodsejere ser han det som sin opgave at få alle med på idéen samtidig med, at landmændene holder skindet på næsen.

"Jeg kunne have strittet imod, men jeg tænkte, at her kan dansk landbrug byde ind. Jeg har hørt, at 96 procent af landbrugsjorden står for 55 procent af klimabelastningen og fire procent står for resten. Det er jo netop sådan nogle arealer, som vi nu tager ud af drift, der kan begrænse udledningen af klimagasser", siger han.

Projektet giver også en reduktion af kvælstofudledningen på 21 ton, når pumpen, der holder arealerne tørre, slukker. Dermed sparer landmændene også en større el-regning, der nogle år løber op.

Sund fornuft

Om sin kåring til Fremtidens Landmand siger han: 

"Jeg ved ikke lige, hvorfor man har peget på mig som bæredygtig. Jeg står jo ikke op om morgenen og siger, at nu skal jeg ud og gøre noget bæredygtigt. Jeg tror bare, det er noget, der er i mit mindset. Når jeg gør det, jeg synes er sund fornuft under hensyntagen til de udfordringer, vi står over for, er det som regel noget, der bidrager til, at bedriften bliver mere bæredygtig både i forhold til økonomi og omgivelser".

Sund fornuft er for eksempel at udnytte de ressourcer, man har til rådighed, bedst muligt. Det gælder i forhold til køerne og markerne, og det gælder i forhold til medarbejderne. God udnyttelse af ressourcer giver også bedre økonomi, påpeger Kaare Larsen.

I stalden

Tanken om bæredygtighed, om at lave tingene holdbart, tager Kaare Larsen også meget alvorligt hjemme på bedriften.

"I stalden arbejder vi med at holde en lav dødelighed for køer og kalve. Vi har ekstremt høj sundhed i besætningen og lav dødelighed for køer og kalve", siger han.

Det ligger meget i rutiner, og ingen af medarbejderne er i tvivl om, hvad de skal gøre – hvad der er deres ansvar.

Kaare Larsens avlsstrategi giver også en håndsrækning til bæredygtigheden.

"Vi avler efter gode, rolige dyr, som ikke skader hinanden. Det er med til at give sundhed og styrke og lav udskiftningsprocent, så køerne holder længere", forklarer han.

45 procent af køerne bliver insemineret med kødkvæg. Så stor en andel kan kun lade sig gøre, fordi køerne har en lang holdbarhed.

Lang holdbarhed reducerer klimabelastningen af kvægbruget, men Kaare Larsen gør det mest, fordi ældre køer også er lettere at arbejde med. De kender rutinerne.

"Når man har frembragt en velfungerende ko, skal den holde længst muligt. Vi har lige slagtet en, der havde fået 11 kalve, men det er selvfølgelig en undtagelse", siger han.

Helst ingen jordbearbejdning

I marken er jordbearbejdningen også gennemsyret af bæredygtighedstankegangen.

Kaare Larsen praktiserer, i hvert fald tilnærmet, conservation agriculture (CA), som det hedder på godt dansk. En avanceret form for jordbearbejdning – helst slet ingen – sundt sædskifte og mange efterafgrøder, så jorden altid er dækket.

"Vi kan ikke leve 100 procent op til principperne, for vi er nødt til at nedfælde 80 procent af gyllen. Vi harver også lidt efter majs for at bekæmpe majsmøl, men vi gør det øverligt og så lidt som muligt, og så sår vi hvede lige efter majshøsten, så marken er grøn om vinteren", siger han.

Meningen er at gøre jorden mere frugtbar ved at parkere planterester i jorden, som ellers ville være omsat og blevet til klimagassen CO2 i luften.

Efterafgrøder er fantastiske

Ud over de lovpligtige efterafgrøder dyrker Kaare Larsen så mange frivillige efterafgrøder som muligt.

"De er fantastiske, for der kan jeg bruge nogle helt andre blandinger med bælgplanter i. De bliver langt mere frodige end de lovpligtige, hvor bælgplanter er forbudt, og man kan virkelig se en effekt i marken. Marken bliver så lækker, at man selv har lyst til at gro der", griner han.

Kaare Larsen er en af tre landmænd, der er kåret som Fremtidens Landmænd 2020 som er kåret af Landbrugsmedierne og Seges og priserne er sponsoreret af Jyske Bank, Sagro, Bridgestone og Agromek.