Fynsk hovedgård sættes til salg for 81 millioner kroner

Flenstofte Hovedgård kan nu erhverves som større eller mindre landbrugsejendom.

Købere til historiske ejendomme har nu fået en mulighed på Fyn, hvor Nybolig Landbrug Gørtz og Jespersen netop har annonceret Flenstofte Hovedgård til salg.

Ejendommen kan dateres tilbage til 1295 med skiftende adelsslægter og Kronen som ejere. Den trefløjede hovedbygning er opført i 1746 og fremstår fredet i klasse A. Der vil være behov for en større renovering, hvis hovedejendommen påtænkes benyttet til beboelse.

Flenstofte Hovedgård kan erhverves med hele sit jordtilliggende på 347 hektar og fem medfølgende ejendomme for 81 millioner kroner. Det er også muligt at erhverve Flenstofte Hovedgård med bygninger, skov, parkanlæg og cirka 91,8 hektar. For denne løsning er prisen ikke offentlig.

På de tilhørende fem ejendomme er der på flere matrikler sohold med mulighed for omdannelse til ren griseproduktion.

Der er tale om stærk og dyrkningssikker jord med høje gennemsnitsudbytter i mildt kystklima, lyder det fra mægleren.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle