Godt landmandskab kan redde blomster fra glyphosat-sprøjtning

Det har helt sikkert givet bekymrede panderynker hos flere landmænd, hvis de i sidste uge læste om, hvordan vilde planter langs markskel påvirkes af sprøjtning med glyphosat.

I Ingeniøren kunne man således læse overskriften: ’Dansk Forskning: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne’.

Fra Danmarks Naturfredningsforening lød overskriften: ’Forsker: Roundup skader vild natur og insekter - også længe efter sprøjtning’.

Baggrunden for artiklerne og de opsigtsvækkende overskrifter er, at Miljøstyrelsen for et par uger siden offentliggjorde resultaterne fra et forskningsprojekt.

Seges mener, at det er for hårdt trukket op, når konklusionen af rapporten bliver, ’at glyphosat selv med anvendelse af god landmandspraksis giver en negativ påvirkning af antallet af vilde blomster langs de glyphosat-sprøjtede arealer’.

Det skyldes ikke mindst, at der i forskningsprojektet er sprøjtet under kraftigere vindforhold, end det anbefales som god landmandspraksis.

Tilmed er der i forskningsprojektet kørt med dyser, som resulterer i større afdrift end de dyser, de fleste landmænd bruger, når de sprøjter med glyphosat.

Færre blomster

I markforsøget dyrkede forskerne plantearter, som er vigtige for bier, sommerfugle og andre insekter, i en 25 meter bred bræmme langs en mark.

Konklusionen af forsøget blev, at selv skånsom brug af glyphosat skadede planterne i et 10 meter bredt bælte langs marken. Bl.a. fandt forskerne, at to af fire arter, som groede langs marken, fik væsentligt færre blomster. På tre ud af fire arter kom blomsterne senere, end de skulle.

Forenklet fremstilling

Seges mener, at Ingeniøren og Danmarks Naturfredningsforening i deres artikler har givet en ensidig, forenklet og misvisende fremstilling af forskningsrapporten fra Miljøstyrelsen.

»For det første er der i forsøgene kørt med lavdriftsdyser ISO 02 med et tryk på tre bar. For det andet er der i forsøget sprøjtet med glyphosat ved en vindhastighed på 4,5 meter pr. sekund. Det er ikke godt landmandskab«, siger Poul Henning Petersen, landskonsulent hos Seges.

Han tilføjer, at de fleste landmænd kører med kompakte luftinjektionsdyser, som har lav afdrift, og som hurtigt kan tilpasses de aktuelle vindforhold.

»Vores anbefaling om god landbrugspraksis er, at det er godt sprøjtevejr, når vindhastigheden højest er tre meter pr. sekund. Med afdriftsreducerende dyser eller sprøjteteknik er det muligt at sprøjte forsvarligt ved en vindhastighed på 4-5 meter pr. sekund«, siger Poul Henning Petersen.

Han tilføjer, at brug af afdriftsreducerende sprøjteteknik tilmed er en vigtig del af projektet ’Flere insekter i landskabet’, som Seges også står bag.