300 slagtesvin kommer på græs - så lækkert, derfor jeg er landmand

Af Hans Erik Jørgensen, økologisk svineproducent - fortalt til Stig Bundgaard

I forsommeren er det her på bedriften højsæson for at sætte slagtesvin på græs, såkaldte græsgrise.

Vi sætter ca. 300 slagtesvin ud i foråret, som så bor i hytter. Set over hele året udgør græsgrise en andel på i omegnen af 10-15 procent af hele vores produktion af slagtesvin. Det er femte sæson vi producerer græsgrise, og det har vi rigtig gode erfaringer med. 

I foråret har vi de største hold, fordi en so fra naturens side helst vil fare i foråret, ligesom alle andre dyr.

Græsgrise er en af de ting, jeg som landmand lever for og nyder at arbejde med. Grisene er sunde, og det fungerer bare godt. Det er en fornøjelse at gå og kigge på, og lækkert at se at dyrene er glade og har det godt.

100 kvadratmeter pr. gris

Slagtegrisene bliver sat på græs efter de har været i fravænningsstald i tre uger, eller de bliver fravænnet udenfor, afhængig af hvor meget tid vi har og pladsen i fravænningsstalden.

Det er genialt godt at fravænne grise udenfor ca. halvdelen af året, fordi der er god plads, vejret er fint, og der er et godt klima ind i hytterne.

Hver gris har lige nu ca. 100 kvadrameter plads, så det er store folde vi kører med. Grisefolden indgår i sædskiftet, og vi flytter så hytterne med rundt. Jeg føler mig derfor ret sikker på, at grisene belastning af marken med gødning er ret minimal, især i vækstsæsonen.

Ideen er selvfølgelig også, at næringstofferne i den gødning grisene efterlader, samles op igen.

Derfor bliver der typisk, afhængig af hvornår grisene er på græs, sået en efterafgrøde efterfølgende i form af fx olieræddike eller gul sennep, og gerne en art med jordforbedrende effekt. Derefter sås typisk en vårafgrøde.

Sortering af grise er stor udfordring

Det er generelt nemt at have slagtegrise gående i fold, og den daglige pasning er ret overkommelig

Den største udfordring tidsmæssigt er at etablere et hegn, så de ikke løber ud. Når de har gået et stykke tid i folden, flytter vi trådene, så de får et nyt stykke græs, og det tager selvfølgelig også en del tid.

En anden stor udfordring er at veje og sortere grisene, så vi rammer plet med den rigtige vægt.  Det er svært, og det tager tid.  

Vi kører ud med en vægt på en vogn, og skriver så vægten på ryggen af grisen. Hver gris bliver kun vejet en enkelt gang, og med tiden får man erfaring i at ramme tæt på den optimale vægt, som er 85 kg slagtet. Men vi rammer altså ikke så fint plet med vægten, som for de grise der går i stalden. 

Grisene spiser en del græs, når de går ude. De kan ikke fordøje så meget af græsset, kan man se på deres afføring, men jeg er sikker på at de får noget protein med græsset.

Vores græsgrise har altid ca. 0,5 højere kødprocent, end dem vi producerer på almindelig økologisk vis. Sundheden er også rigtig god. 

Fodres med traditionel blanding

Det er vigtigt, at man er skrap til at fodre græsgrisene.

Vi kører med en traditionel slagtesvinefoderblanding. Hvis vi havde haft mange græsgrise, ville vi køre med en separat udendørsblanding med mindre proteinindhold, som så ville give mindre forurening af marken.

I græssets vækstperiode er jeg sikker på, at vi stadig ville kunne fastholde en højere kødprocent end for grise på stald.

Generelt mangler vi dog erfaring og viden om, hvordan man opdrætter grise udenfor. Det er jo en meget lille produktion vi har af græsgrise i Danmark. Så snart vi sætter tingene i system, vil vi selvfølgelig kunne finde nogle fordele, som vi ikke kender til i dag - og så vil vi kunne producere bedre og billigere. 

Man kan fx at lære mere om hvor meget føde en gris kan finde på marken. Tidligere forsøg har vist, at en gris kan finde 25 procent af føden på marken, og det er jo interessant. Eller vi kan blive klogere på, hvordan vi bedre holder på næringsstofferne i marken.