5 gode råd til at undgå øresår hos grise

Af Thomas Hansen, svinedyrlæge, Porcus

Øresår hos grise, der har været fravænnet to-tre uger og frem til omkring slagtesvinevægt, er et kendt problem i de fleste besætninger.

Sårene viser sig oftest på ørets nederste rand og på spidsen. Lidelsen er tilsyneladende hyppigere i opformeringsbesætninger end i konventionelle besætninger. 

Det hyppigste bakterielle fund i øresår i Danmark er Staphylococus hyicus. I andre lande er der isoleret Staphylococus aureus og Treponema bakterier fra sårene.

De fleste anser øresår for at være en multifaktoriel sygdom, hvor bakterierne er sekundære i forhold til de sår, eller anden beskadigelse, der baner vej for bakterierne. 

Her er nogle bud på hvilke faktorer, det er værd at koncentrere sig om. 

Fodring

Senest, jeg så det, var i en besætning, hvor poltene gik fra højt protein i klimafoder direkte på en polteblanding med lav fordøjeligt protein/lysin. Det kan give problemer med øresår mm. Overgangen blev for stor. 

Fra problematikken om halebid tyder det på, at både for meget og for lidt protein giver mere aggressive grise. Det kan også være et dilemma, at mange producenter reducerer fordøjeligt råprotein for at imødekomme fravænningsdiarre ved zinkfri fravænning.

Tilsætning af ekstra magnesium og salt kan tage toppen af aggressiviteten og lægge en dæmper på slåskampene.  

Dårligt foder med højt indhold af mycotoxiner vil også påvirke huden og hudens evne til at bekæmpe infektioner. Så sørg for en god foderhygiejne og rens af korn ved hjemmeblanding.  

Slagsmål ved foderautomaterne giver sår på øret og giver adgang for bakterier.

Ædepladser

Slagsmål specielt ved foderautomaterne giver sår på øret og giver adgang for bakterier. Dette er muligvis årsagen til, at opformeringsbesætninger hyppigere rammes af denne sygdom. De hvide racer er generelt lidt mere aggressive, og har også en højere frekvens af halebid.

Meget tyder på, at traditionelle tørfoderautomater øger risikoen for øresår. Forklaringen er formodentlig, at grise, der bliver forstyrret af andre grise, når de æder, blot drejer hoved og bider ud efter det, der er lettest at få fat i.

Dette kan også være forklaringen på, at øresår typisk starter to-tre uger efter fravænning, nemlig på et tidspunkt hvor grisene for alvor begynder at optage store mængder foder.

Foderautomaterne virker ganske fornuftig, men det kan være vigtig at se på antallet af ædepladser for at mindske aggressionerne. Færre grise, flere automater eller som en nødløsning supplerende gulvfodring i en periode kan være løsningen.

Hygiejne

Undersøgelser fra besætninger har vist, at besætninger med meget dårlig hygiejne har flere øresår.

Det vides ikke, om dårlig hygiejne disponerer for øresår, fordi smittetrykket stiger, eller fordi fugtig beskidt hud lettere beskadiges.

Hygiejne kan være en vanskelig størrelse, hvor spalter, klima og belægningsgrad har stor indflydelse.

Betonspalter har ringere gennemgang end støbejernsriste, og grisene bliver derfor hurtigere beskidte. Valg af type og mængde af strøelse er vigtig, ligesom supplering med Stalosan eller udtørrende produkter kan have stor betydning.

Et godt ventilationssystem, der kan holde den korrekte temperatur, vil typisk få grisene til at holde stien godt delt op i urene og rene zoner. Her har undersøgelser vist, at diffusventilation øger risikoen for øresår. 

Krybestrøm

Krybestrøm er en stressfaktor, man skal tage alvorligt. Efter et besøg af en ekspert, der har evnerne til at finder årsagerne til krybestrøm og jordstråler, er der mange der har fået reduceret antallet af øresår, hale- og flankebid væsentligt efter en gennemgang.

Årsagen kan ligge mange kilometer væk fra ejendommen. 

Sygdomme

Undersøgelser har vist, at pcv2-vaccination af søerne i nogle besætninger reducerer forekomsten af øresår.

Det vides dog ikke, om det er en direkte effekt af virus, eller der er tale om en indirekte effekt på grisenes immunforsvar. Men også E.coli-vaccination synes at have haft en positiv effekt og fjernet en stressfaktor i klimastalden.