Beregnet notering: Smågrise er præcis 100 kr. efter sidste års niveau

Puljegrise-noteringerne holder stand, men den beregnede notering for smågrise dykker.

De danske puljenoteringer for smågrise holder sig for tredje uge i træk i ro.

Noteringerne hos både SPF og Porc-Ex lyder dermed fortsat på 290 kr., som er et relativt lavt niveau og et niveau, hvor stort set ingen smågriseproducenter kan tjene penge.

Den beregnede notering har ikke undgået en nedtur - denne uges niveau på 328 kr. bliver i næste uge til blot 316 kr. Det er sølle tre kr. over årets hidtil laveste notering.

Kigger man præcis et år tilbage, så var noteringerne noget mere fornøjelig læsning for smågriseproducenter.

Den beregnede notering var således 416 kr., mens puljepriserne var henholdsvis 485 og 480 kr. hos SPF og Porc-Ex.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle