Foderrådgivere: Så meget må du betale for færdigfoder i ny sæson

Det ser ud til, at vi skal vente på, at høstpresset og konkurrencen på færdigfoder indfinder sig, før sælgerne finder de gode foderpriser frem, mener Velas.

Hvad må man give for sit færdigfoder i år i forhold til sidste år?

Det spørgsmål stiller fodergruppen hos Velas i den seneste udgave af nyhedsbrevet Trynkontakt, og her har rådgiverne selv regnet på det.

Hvor går de sidste 20 kr. hen? 

Med priserne på korn, sojaskrå og fedt taget fra AgroMarkets fra uge 28 i 2020 holdt op mod priserne fra uge 28 i 2021 lyder forventningen på en stigning i foderprisen på ca. 20 kr. pr. 100 kg. på en normal sojaskrå-slagtesvineblanding

Det vil sige, at en traditionel slagtesvineblanding sidste år kostede ca. 164 kr. pr. 100 kg. Samme blanding bør i år koste ca. 184 kr., altså en forskel på 20 kr. pr. 100 kg

"Det lyder også fint med en stigning på 20 kr., når man tager højde for prisstigning på sojaskrå og korn. Men det vi ser i dag, er at priserne næsten er oppe med 40 kr. på de forskellige blandinger, selvom det næsten er den samme blanding som sidste år.

Så de 20 kr. går til en råvarestigning. Hvor de sidste 20 kr. går hen, må man selv gætte på. Vi ved det ikke, for vi kan kun finde, at der skal være en forskel på højest 20 kr.,2 lyder det fra rådgivergruppen.

Byttepris for hvede på 62 kr. pr. 100 kg

Sidste års salgspris på hvede var ca. 108 kr. pr. 100 kg. ud fra AgroMarkets-tal, mens den i år er ca. 122 kr. pr. 100 kg.

Det vil sige en byttepris på 56 kr. sidste år, og i år skal den være ca. 62 kr. Det vil sige en forskel på 6 kr.

"Det undrer os ikke med en stigning på 6 kr., når de fleste råvarer er steget. Dette er den prisforskel, som vi mener er rimelig ud fra de råvarepriser,som vi ser nu i forhold til sidste år, men i de tilbud vi ser, er bytteprisen steget noget mere," påpeger rådgiverne, og fortsætter:

"Så i lighed med tidligere år ser det ud til, at vi skal vente på at høstpresset og konkurrencen på færdigfoder indfinder sig, før sælgerne finder de gode priser frem."

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle