Horsens-prrs blev formentlig dannet i nabobesætning til ornestation

Seges og DTU har fundet den nye PRRS-variant Horsens-PRRS i nabobesætningen til Hatting Horsens.

Efter yderligere analyser er Seges og DTU kommet frem til, at det er overvejende sandsynligt, at Horsens-PRRS er blevet dannet i nabobesætningen til Hatting Horsens, der tilbage i juli blev smittet med PRRS og siden var årsagn til, at cirka 40 aftagere af sæd fra ornestationen blev smittet med PRRS:

I første omgang blev to vaccine-virus i forskellige grise fra nabobesætningen isoleret, men efter yderligere analyser af prøver fra den pågældende besætning er det lykkedes at finde den nye variant: Horsens-PRRS.

Det fremgår af Seges Svineproduktions hjemmeside.

"I forbindelse med PRRS-smitte til ornestationen i Horsens har vi tidligere skrevet om en ny variant af PRRS1, den såkaldte Horsens-PRRS. Den nye variant er en blanding (rekombinant) mellem 2 PRRS-vacciner, Unistrain og Suvaxyn PRRS, som har været brugt i en nabobesætning til ornestationen", anfører Charlotte Sonne Kristensen fra Seges Svineproduktion og Lars E. Larsen fra DTU.

"Det er derfor overvejende sandsynligt, at Horsens-PRRS er blevet dannet i nabobesætningen. Om Horsens-PRRS er smittet direkte til ornestationen eller via en anden besætning, ved vi ikke", anfører de.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle