Ny PRRS-vaccine til avlsdyr og smågrise godkendt i Danmark

Unistrain beskytter mod den europæiske PRRS-stamme.

Den spanske vaccineproducent Hipra har netop fået godkendt deres Unistrain PRRS-vaccine i Danmark.

Unistrain beskytter mod den europæiske PRRS-stamme.

»Det er værd at bemærke, at den nye vaccine er godkendt til både avlsdyr og smågrise,« forklarer dyrlæge Rikke Søgaard, Hipra.

Selvom PRRS generelt ikke slår så hårdt i danske besætninger som i mange udenlandske besætninger, så giver PRRS fortsat blandt andet reproduktionsproblemer i mange besætninger.

Unistrain fås både i en udgave til almindelig injektion og i en udgave til nålefri injektion.

Almindelig injektion anvendes til avlsdyr, nålefri injektion til smågrise.

Dosis til avlsdyr er to ml. Polte vaccineres fire uger før løbning, søer to uger før løbning eller alternativt midt i drægtigheden.

Anvender man vaccinen i den nålefri udgave er dosis kun 0,2 ml.

»Man skal så anvende vores Hipradermic pistol,« fortæller Rikke Søgaard.

Hun peger på, at der er mange fordele ved nålefri injektion, blandt mindre ubehag for grisen og mindre risiko for knuder/bylder på injektionsstedet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle