Opformeringsbesætning: Topigs Norsvin slår til på fødselsvægt og patter

Den største forskel på polte fra DanBred og Topigs Norsvin er ifølge Bertel Bovbjerg, at Topigs Norsvin får færre levendefødte og derfor fravænner omkring to grise mindre pr. årsso end en typisk DanBred-so.

Til gengæld slår han på fordelen ved en større fødselsvægt og flere patter hos søerne og dermed mindre behov for ammesøer.

»Det betyder, at man kan fravænne flere søer pr. faresti og flere pattegrise pr. faresti«, fortæller Bertel Bovbjerg, der driver en af de tre danske opformeringsbesætninger med Topigs Norsvin genetik i Danmark.

TN 70 poltene har i gennemsnit 15,8 patter. Mindstekravet for godkendte polte er 14 patter, men det bliver snart øget til 15 patter.

Med flere patter pr. so, er der mindre behov for ammesøer og dermed mindre flytning i farestalden. Det giver en fordel i form af mindre behov for arbejdskraft og mindre spredning af sygdomme i besætningen.

Disse fordele ser man dog først på lidt længere sigt, når hovedparten af søerne i besætningen er med Topigs Norsvin genetik.

»Der kan gå op til et par år før man ser den fulde effekt af ændringen«, siger Bertel Bovbjerg.

Han anslår, at hvor man normalt skal regne med 4-4,5 søer pr. faresti, kan man med Topigs Norsvin gå op på 5 eller flere søer pr. faresti.

»En del af fordelen ved vores genetik kommer i form af flere søer pr. faresti«, lyder Bertel Bovbjergs forventning på grund af egne og hollandske erfaringer.

Holland

Topigs Norsvin har en markedsandel i Holland på omkring 70 procent. Erfaringen fra Holland er, at grisene vejer omkring syv kg, når de fravænnes 23 dage gamle.

Udskiftningen i soholdet ligger også typisk lavere end i Danmark.

»De fleste hollandske besætninger ligger mellem 15 og 20 procent førstelægs søer«, fortæller avlstekniker Theo Weinans, Topigs Norsvin.

Et eksempel er Wim Bielderman, der fast får 42 polte hver ottende uge til sine 675 søer. Med enkelte polte, der ikke løbes, svarer det til 40 procent udskiftning. »De fleste søer får da også otte eller ni læg, før de bliver slagtet«, forklarer Wim Bielderman.

Han oplever sjældent, at de gamle søer skuffer med hensyn til levendefødte, og kan holde en effektivitet omkring 35 fravænnede grise pr. årsso i sin besætning.