3 vigtige ting du skal gøre for at optimere soens mælkeydelse

Af Kim Kofoed, griserådgiver, VKST

Mælkeydelsen hos søerne er alfa og omega for at få succes i farestalden. En høj mælkeydelse vil sikre, at pattegrisene får den nødvendige næring, og pasningen af pattegrisene bliver meget nemmere.

Fokus bør derfor være på at få søerne til at præstere mest muligt i farestalden.

Der findes mange muligheder for optimering af foderoptag hos diegivende søer, nogle mere komplekse end andre, men en anbefaling herfra er at starte med de ting du kan ændre fra den ene dag til den anden. 

Vi behøver ikke nødvendigvis at finde store forkromede løsninger, når vi ønsker at hæve mælkeydelsen hos søerne. Der findes en række tiltag, som kan gøres på staldgangen, som giver en øget produktivitet hos soen. 

Rygspæk er et vigtigt måleparameter

Måling af rygspæk bliver taget imod i flere og flere stalde, idet det giver et godt billede af søernes huld.

I løbet af en diegivningsperiode på fire uger bør en so ikke tabe mere end ca. 3 mm rygspæk. Dog skal det ses i konteksten af, hvor meget hun yder.  

Hvis man laver rygspækmålinger, kan det blandt andet bruges konstruktivt til at se, om ens søer yder det man forventer, eller om det eventuelt skal presses mere foder i dem, eller skal de bremses i deres foderoptag.

Det hele starter med, at poltene er ens ved løbning, hvor målet er at polte skal løbes på otte måneder, ved 145-160 kg og med 13-14 mm rygspæk.

Polte på 12 mm rygspæk og derunder fungerer ikke optimalt i farestalden og mangler typisk også fødte grise.

Hav fokus på gyltene

Yvervævet hos søer er stadig under udvikling under første diegivning, og det er derfor vigtigt at lægge store og mange grise til gyltene, for at de får stimuleret deres yver mest muligt og derfor anlægger mere yvervæv. Så er det muligt også at ligge mange grise til 2. og 3. lægs søer over tid.

Desuden skal man have fokus på antallet af funktionelle patter.

Alle patterne skulle gerne være funktionelle i første laktation, men det er ikke en selvfølge, at de er det i de kommende diegivninger. Derfor bør der ved kuldudjævning sikres, at der er tilstrækkelig med antal funktionelle patter til det antal grise, man lægger til.  

Fodring op til faring

For at opnå en høj mælkeydelse er det afgørende at få soen godt i gang efter faring.

Det begynder allerede inden farings-start, idet forsøg samt praktiske erfaringer har påvist at ved flere daglige fodringer op til faring har man bedre mulighed for at ramme så tæt på farings-start som muligt.

Hvis der går længere tid end tre timer fra sidste måltid, stiger risikoen for en forlænget faringsproces. Der er en direkte sammenhæng mellem antallet af dødfødte grise, som stiger ved et længere faringsforløb.

Et eksempel er, hvis der kun bliver fodret i den normale arbejdstid, for så er der mange timer fra eftermiddagsfodring til soen igen får foder om morgenen.

Der er også flere besætninger, der oplever god effekt af at øge andelen af foderet tildelt op til faring, så soen har mere energi tilgængelig - op imod 4,0 FE pr. dag før faring.

Der er flere besætninger i dag, som fodrer søerne fire gange i døgnet med seks timer imellem, og som har oplevet en god fremgang i farestalden med øget fravænningsvægt og et øget antal grise, soen kan passe.

Generelle aspekter

En so producerer 230-240 kg mælk i løbet af fire ugers diegivning og har et vandbehov på 35-50 liter om dagen. Det er altså afgørende for en høj mælkeydelse, at soen får nok mængde vand.

Tjek derfor op på om vandventilerne giver minimum 6 liter pr. minut, så soen har muligheden for at opnå et højt vandoptag.

I flere farestalde giver det god effekt at tilføre mere vand til soen, enten med vandslange til søer lige før faring eller efter faring hvis det er tørfoder. Hvis man har vådfoder, kan man øge vandandelen i vådfoderet.

Flere besætninger ligger med en tørstofprocent omkring 20 procent til diegivende søer, og det kræver dog minimum fire fodringer for at foderet kan være i krybberne, og soen kan optage nok mængde foder. Højt ydende besætninger ser positive effekter på mere vand i vådfoder. 

Derudover er det også vigtigt at få søerne op at stå flere gange om dagen. Dels fordi det øger blodforsyningen til yveret og får mere motion, dels fordi hun for hver gang hun rejser sig drikker eller æder.