Producent med 470 årssøer: Drægtige søer får 12 procent roepiller - de skal have smagen konstant

»Det er vigtigt at søerne har smagen af roepiller konstant«, siger svineproducent Morten Tambour, Vesterborg på Lolland.

»Det er vigtigt, at søerne har smagen af roepiller gennem hele deres cyklus.

Derfor får de altid roepiller, men selvfølgelig i forskellige dosis«, siger svineproducent Morten Tambour, Vesterborg på Lolland.

I løbeafdelingen får de 1 procent, i drægtighedsstalden 12 procent indtil faring, og i diegivningsperioden 2 procent roepiller.

Roepiller tildeles, fordi det indeholder langsomt omsættelig fiber, så energiniveau holdes længere på et højt niveau. Det er vigtigt, især ved faring, hvor soen har brug for masser af energi.

Almindelig stivelse omsættes inden for seks timer efter fodring, og derfor er fiber vigtigt, fordi den holder ud over seks timer, hvis faringen sker seks timer efter fodring.

Faringsprocent på 96

I drægtighedsstalden transponderfodrer Morten Tambour med tørfoder, mens der vådfodres i både faringsstalden og i klimastalden.

»Der er nogle, der siger, at transponderfodring i stor gruppe går ud over reproduktionen. Men jeg har da en faringsprocent på 96, så helt galt er det da ikke!«, siger Morten Tambour.

I drægtighedsstalden transponderfodres søerne med ca. 2,3 FEso alt efter om de er tynde, normale eller tykke. De følger her tre foderkurver. Der fodres en gang i døgnet, men foderet er til rådighed fra kl. 19 til kl. 7.

Når de kommer i farestalden på dag 112 tildeles de 3,5 FEso indtil den dag, de er sat til at fare. Her får de så 3,1 FEso.

Dag 1 efter faring får de 3,0, dag 7 er det 6,5, dag 14 er det 9 og så topper de fra dag 21 med 9,5 FEso.

Der fodres tre gange i døgnet, kl. 6,30, 11 og 20. Desuden vandfodres søerne en gang mellem kl. 11 og 20.

»Det er vigtigt, at søerne kommer op at stå, så de får lidt motion.

Det er sammen med mælkefodring med til at holde de bageste patter funktionsdygtige gennem laktationen«, siger Morten Tambour.

I diegivningen normfodres med 120 f ford. råproten og 7,4 g lysin, inkl. hy D.

 

 

 

 

 

Faktaboks

Lundenæsgaard

470 årssøer med 38,8 grise pr. årsso

Mælkefodringsanlæg Pump’n’Grow fra Agrokorn

Alle smågrise sælges ved 30-33 kg, dels til eksport, dels til fast dansk aftager

Mark-driftsfælleskab på 540 ha, med traditionelle kornafgrøder, frøafgrøder og fremavl af vinterraps

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle