Der er for alvor kommet fart på slagtesvinepriserne rundt om i Europa. Den tyske notering stiger yderligere tre eurocent og er nu på 1,60 euro pr. kg.
Det meddeler Danske Svineproducenter, der har følgende kommentar til udviklingen:
»I begyndelsen af den nye slagteuge er udbuddet fortsat forholdsvist lavt, og det er næppe tilstrækkeligt at dække slagteriernes stædigvæk høje efterspørgsel. Som resultat heraf stiger den tyske slagtesvinenotering igen.«
1,60 euro er i disse tider en relativ høj notering. Til sammenligning har noteringen i Tyskland været på 1,37 euro i gennemsnit over de seneste 12 måneder.
Kommentarer