Soholder: Retningen er løse søer - og det er der flere grunde til

Artiklen er publiceret første gang i magasinet SVIN, oktober 2019.

Brian Sørensen, Dronninglund, udvidede sit sohold i 2016 og fik for første gang installeret stier til løsdrift i farestalden for at prøve stitypen af og afgøre, om de skal være det foretrukne valg på den betydelige bedrift med 4.000 søer.

Det har også været nødvendigt at rette fokus mod andre faglige forhold - herunder et massivt udbrud af dysenteri som han sam,men med sin dyrlæge har kæmpet med de seneste halvandet år.

Efter et dysenteriudbrud i februar 2018, der har resulteret i en omfattende delsanering,
er der stort fokus på smittehåndtering. Foto: Søren Tobberup Hansen.

Stier til løse søer fungerer efter planen

I starten af 2017 kunne Brian Sørensen tage de første farestier til løsdrift i brug. Allerede dengang var han fast besluttet på, at de 224 nye farestier på soejendommen Ringstedgaard, nordvest for Dronninglund, skulle være prøveklude og udslagsgivende for, hvordan hans eventuelt kommende farestier skal indrettes.

Stitypen har han snart tre års erfaringer med, og overordnet set er han tilfreds med det, han har observeret.

»Søerne har helt klart en fordel ved at kunne gå rundt i stien, og de får styrket deres muskulatur. Men vi har skullet arbejde en del med at finde den rigtige periode for, hvor længe søerne skal være fikseret.

Vi har prøvet alt mellem nul og fem dage af, og vi er endt på, at det virker bedst for os, at soen er fikseret frem til dag fem, som er dagen efter kastration«, forklarer Brian Sørensen.

Han angiver dødeligheden blandt pattegrisene i farestalden til omkring 15 procent, men med en pil op.

»Det er ikke tilfredsstillende tal, men det skal ses i forhold til, at vi blandt andet har haft influenza to gange i perioden, og for tiden forsøger vi at presse prrs ud af besætningen og flytter derfor ikke rundt på kuldene«, siger Brian Sørensen.

Han erklærer sig fuldstændig sikker på, at fremtidige investeringer i nye farestalde eller renovering af eksisterende vil være med løsdrift.

»For os landmænd er det vigtigt, at vores aktivmasse er noget værd. Vi har en forpligtigelse over for vores kreditorer, at de kan få noget for vores bygninger. Jeg ser så mange dårlige anlæg, der står tomme i dag, og den vej vil jeg ikke.

Jeg mener, at løsdrift i farestalden er fremtiden, og derfor arbejder jeg også i den retning. Dødeligheden er nogle procentpoint lavere i kassestier, men vi arbejder på hele tiden at blive bedre.

Man skal i den sammenhæng også huske på, at medarbejderne er glade for de løse søer, og de synes, det er en spændende måde at lave grise på«, forklarer Brian Sørensen sine bevæggrunde for at gå i retningen af løse søer i farestaldene.

Samtidig må han erkende, at han ikke har fulgt sine egne ord slavisk.

For i forbindelse med en renovering af farestierne på hans andet soanlæg, Østergaard, valgte han at fortsætte med kassestier.

»Vi var presset på økonomien i 2018, da vi endte med at kaste 15 mio. kr. efter en del-sanering i forbindelse med dysenteri, den dårlige høst i 2018 mistede jeg tre til fire mio. kr. på, og så var noteringen lav i 2018.

Derfor valgte jeg den billigste løsning ved at køre videre med kassestier. Ellers skulle jeg have taget bunden op af farestalden, og det ville have været betydeligt dyrere«, forklarer han sit valg.

Netop dysenteri-udbruddet, der blev opdaget i februar 2018 efter test af poltene på Ringstedgaard, har taget en stor del af Brian Sørensens tid siden da. I tæt samspil med sin dyrlæge, Annette Bech, LVK, der også bistår med produktionsrådgivning, fik de hurtigt afdækket udbruddets omfang, der viste sig af være i alle afk roge af bedriften med samlet 4.000 årssøer og 140.000 30 kgs-grise årligt.

Derefter blev der handlet hurtigt, og en medicinsk sanering til 15 mio. kr. blev valgt frem for en totalsanering til 25 mio. kr.

»Der var flere scenarier at vælge mellem, men for bl.a. at bevare personalet blev to delsaneringer, medicinsk sanering af i alt 2.500 søer på to ejendomme med delvist faringsstop, foretrukket, og i alt 1.700 søer blev udsat«, forklarer Annette Bech, der stod i spidsen for processen.

Saneringen omfattede desuden en omfattende vask og desinfektion af i alt tre hektar stald, som et professionelt rengøringsfirma bistod med.

Gødningsprøver viser, at udbruddet med dysenteri, som der ikke er fundet en årsag til, ikke er vendt tilbage.

Samtidig er der indført nye rutiner på bedriften. På alle ejendomme er der ryddet op uden for alle bygninger. Ved Daka-opsamlingssteder kalkes der løbende, og der er købt egne indblæsningsslanger til foder.

I alle staldafsnit og på gange rengøres og kalkes der hver gang, søer eller et hold smågrise kommer gennem gangene.

Tre anbefalinger fra konsulenten

Immunitet, holdstyring og karantænestald

1. Jo flere søer, man har, jo vigtigere er det, at man har godt styr på sektioneringen og styring af virus. Med
den størrelse besætning, Brian har, er der en enorm tilgang af ungdyr/polte, der hele tiden kommer til og bliver en del af besætningen.

Hans fjende er virus som prrs og infl uenza, og her er immunitetsstyring et nøglebegreb. Vi ser ved udvidelser af besætninger eller ved nye dyr, at immuniteten får et generelt dyk.

2. Grise tilbage i systemet og at begynde at slække på sektioneringen er andre forhold, som Brian Sørensen og de ansatte i svineproduktionen skal være opmærksomme på.

Der må ikke rodes rundt mellem farestald og klimastald, for det er vigtigt i forhold til sygdom og smitte.

3. Fastholdelse af holdstyring med nu tre hold søer i besætningen plus altresyn frem for slangeprincippet tidligere er der brugt gode kræfter på. Poltekarantænen på otte uger skal overholdes, og det er vigtigt at have styr på vaccinationsprogrammet.

I dag er karantænestalden for enden af en klimastald på den ene soejendom, hvilket ikke er optimalt. For nyligt er en svineejendom, der er beliggende mellem Brians to sohold, blevet overtaget, hvor det er oplagt - og også planen - at der skal være karantænestald i fremtiden.

Faldgruber

Brian har valgt Topigs Norsvin, og det er noget andet, end han er vant til. Søerne får færre levendefødte, men til gengæld skal han ikke bruge så mange ressourcer på at passe soen, fordi hun er rigtig god til at passe grisene, får robuste grise, og vi ser ikke så høj dødelighed i farestalden.

Ved indkøring af Topigs Norsvin-dyr skal man være opmærksom på, at gylte skal være 20 kg tungere ved løbning end en DanBred-gylt. For Topigs Norsvin-soen malker helt vildt, og vi døjer med at holde huld på gyltene. Fordelen med den nye genetik er, at der ikke skal flyttes så mange grise rundt, og der er sket et fald i andelen af ammesøer.

I besætningen er der også lidt problemer med skuldersår i farestierne med løsdrift, som jeg mener skyldes ristene i stien. Begynder søerne at få skuldersår anbefaler jeg, at de sættes ud.