Stordeles på Facebook: Vi afliver ikke for sjov skyld

Pia Lindholm Hansen, der arbejder med grise i det daglige, er træt af misforståelser omkring svineproduktionen.

Pia Lindholm Hansen, der arbejder i staldene på Tybjerggaard, har de seneste dage været træt af debatten om aflivning af smågrise.

Hun har forsøgt at sprede sit budskab om, hvordan det foregår i en stald, på en Facebook-side, der er kritisk over for landbruget. Men hun blev blokeret.

Derfor skrev hun sit eget opslag på Facebook og bad vennerne dele det. Og det gjorde. Samt vennernes venner. I alt har over 3200 delt opslaget nu.

Pia Lindholm Hansen skriver blandt andet:

"Mange uvidende mennesker tror, at vi bare afliver for sjov skyld, hvilket er fuldstændig ude i hampen...! Det er rigtigt af vores søer får mange grise, lige nu får søerne på Tornhøjgård 17 levendefødte pr kuld, hvilket er noget vi er godt tilfredse med, MEN medierne får det til at lyde som om, at vi så afliver en masse fordi soen kun kan ligge med 14.! Dette er helt forkert. Når soen får mere end 14, så laver vi det der hedder en ammeso, hvor de grise der er i overskud lever lige så fint indtil de er 30 dage gamle er og klar til at komme videre i livet..."

"Det er rigtig at vi er nødsaget til at hjælpe de små via aflivning, men det er virkelig begrænset hvor tit det sker! Og sker KUN, hvis den lille fis er så syg, at vi ikke kan hjælpe den på nogen måde.!Et slag mod gulvet er måske hård kost for mange af jer, der ikke ved bedre, men den lille ven dør med det samme. Grunden til de spræller er nerver, ligesom alle andre dyr. De mærker ingenting...! Til gengæld er de fri for smerter og lider ikk en langsom død..."

"Landbruget er blevet et rigtig tabu, desværre... Dette kan vi takke medierne for, den uvidenhed de har, skal ikke ødelægge vores sunde danske besætninger, hvor dyrevelfærd er førsteprioritet hos alle...!"

Læs hele Facebook-opslaget her.

Hun har efterfølgende skrevet på Facebook, at mange har sendt hende en venne-anmodning, hvilket hun dog frabeder sig, eftersom hun kun er venner på det sociale netværk med folk, hun kender.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle