Svinerådgivere: Højt proteinindhold i vinterbyg giver udfordringer - det skal du gøre

Vinterbyggen er stort set færdighøstet på landsplan og viser et usædvanlig højt proteinindhold. Fra et indhold på 9,6 pct. i sidste års vinterbyghøst, ligger den nu og kommer helt op på 13-15 pct. nogle steder.

Det kræver foderjusteringer, der ikke nødvendigvis er lige til.

Vinterbyg udgør, sammen med hvede, en stor del af foderets proteinindhold til grisene. Proteinmængden i foderet har stor betydning for kødprocenten hos slagtesvinene og fx mælkeydelsen i farestalden.

Derfor er det vigtigt med et korrekt proteinindhold i foderet, der samtidig skal korrigeres i forhold til de rette forhold af essentielle aminosyrer, som har indflydelse på produktionsresultaterne. 

Rådgiver: Justér blandinger

Hos SvineRådgivningen anbefales det, at hjemmeblandere justerer blandingen af sojaskrå eller anden proteinkilde ned ret hurtigt, når det nye korn tages i brug, for ikke at risikere sundhedsproblemer i produktionen. 

Et for højt indhold af råprotein i foderet, kan nemlig påvirke blandt andet mavesundheden hos grisene, så der opstår diarretilfælde. 

Sojaprotein versus bygprotein 

Nedjusteringen af sojaprotein virker umiddelbart som en økonomisk gevinst, men så sort/hvidt kan man ikke se på det, ifølge foderrådgiveren Jens Korneliussen fra SvineRådgivningen:

"Bygprotein, og kornprotein i det hele taget, har en ringere aminosyrefordeling sammenlignet med sojaskrå.

Ved en større nedjustering af sojaprotein, kan man risikere et for lavt niveau af nogle essentielle aminosyrer, og derved skal indholdet af totalprotein øges for at holde normen for alle aminosyrer," fortæller Jens Korneliussen. 

Nogle af de aminosyrer, som bygprotein indeholder en mindre mængde af, kan ikke tilsættes i kunstig form, som det ellers gør sig gældende for en række andre aminosyrer, fx de vigtige lysin og treonin). Det kan gøre foderjusteringen problematisk.

Omfanget af problematikken varierer dog i forhold til den stigning i procent, som de forskellige svineproducenter måler ud fra prøverne af deres vinterbyg-partier. 

Ud fra proteinprøvernes resultater, har Jens Korneliussen følgende vejledning:

"Viser prøverne "kun" en stigning på 1-2 pct., vil det højere proteinindhold være en fordel for landmanden. Som en grov tommelfingerregel kan han sænke andelen af sojaskrå med 2,5-2,6 procentenheder ved én procentforøgelse i kornproteinet," siger han.

Dette gør sig gældende for den samlede kornmængde i foderblandingerne. Efterfølgende kræver det en justering af aminosyreindholdet i mineral- og andre tilskudsblandinger. 

Jens Korneliussen forklarer videre:

"Ender nogle svineproducenter derimod med en procentforøgelse i den høje ende, hvor kornindholdet er oppe på 13-15 pct. protein, begynder udfordringerne med nedjusteringen af sojaprotein. Indholdet af totalprotein i foderblandingerne vil nemlig nå et højt niveau for at overholde normen for alle aminosyrer."

I dette tilfælde kan det blive nødvendigt med en fortynding af det proteinholdige korn, for at undgå mistrivsel blandt smågrisene, som især er følsomme over for et højt proteinindhold i foderet. 

Mindre kerner, lavere stivelsesindhold

Et springende punkt, der stadig venter afklaring i form af analyser og høsten af andre kornarter som hvede og vårbyg, er forholdet mellem det øgede proteinindhold og stivelsesmængden i kernerne.

Det naturlige stivelsesindhold i byggen, som findes som små stivelseskorn i frøhviden, vil sandsynligvis være lavere i år på grund af de mindre kerner, forudser chefkonsulent Per Tybirk fra Videnscenter for Svineproduktion, Seges. 

Da stivelse, ligesom protein, også er en vigtig bestanddel af foderindholdet til grisene, kan det blive nødvendigt med yderligere tilsætning af stivelse til foderblandingen, eller et ændret forhold mellem kornarterne, fordi hvede fx indeholder mere stivelse end byg.