Udsigt til dansk grisefoder med raps - vil skubbe soja ud

Nyt dansk projekt har som mål at sætte raps på menuen i grisestalden ved at optimere optag af næringsstoffer fra rapskager og rapsskrå hos grisene. Det skal ske ved at tilsætte enzymer og probiotika.

Et dansk projekt med deltagelse af blandt andre Danish Agro og Aarhus Universitet har som mål at sætte raps på menuen i grisestalden og skubbe soja ud af grisefoderet.

Det fortæller Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri i en pressemeddelelse. Projektet er støttet med 3,3 mio. kroner fra Gudp-midlerne og løber frem til sommeren 2025..

Helt konkret er det i projektet planen at optimere optaget af næringsstoffer fra rapskager og rapsskrå hos grise ved at tilsætte enzymer og probiotika.

Dermed ville soja kunne skubbes ud af grisefoderet til fordel for et dansk produceret alternativ. Som bekendt har sojaproduktionen i nogle områder været genstand for hård kritik på grund af skovrydning og inddragelse af sårbare naturområder med skadelig virkning på biodiversiteten og klima.

Grise har svært ved at fordøje raps

Raps i form af rapskager eller rapsskrå  anvendes allerede i vid udstrækning som foder til kvæg, der uden større besvær formår at fordøje proteinråvaren.

Anderledes står det til hos grise, der har svært ved at optage næringsstofferne i raps, og derfor ikke kan udnytte proteinråvaren optimalt.

Det vil det nye projekt ændre på, og projektleder og optimeringskonsulent hos Danish Agro, Ina Karlshøj Julegaard, fortæller:

- Fordøjeligheden af protein og fosfor i rapskager og rapsskrå er ikke optimalt hos grisene. Derfor ser vi på, om vi, ved tilsætning af probiotika og enzymer til foderet, kan hjælpe grisene med at øge fordøjelsen af rapskager og -skrå.

Forventet effekt af bakterier og enzymer 

Gennem et samarbejde mellem Danish Agro og Chr. Hansen har pilot-laboratorieforsøg vist, at udvalgte bakterier som fodertilsætning kan øge optagelsen af protein i forskellige proteinkilder, hvormed fordøjeligheden og næringsværdien af den pågældende proteinkilde antages forbedret. 

Samtidig kan grisenes optag af fosfor forbedres ved hjælp af enzymer fra projektpartneren DSM, hvor en ny generation af enzymer udvikles med fokus på at optimere nedbrydningen af fosfor i rapskager og –skrå.

Dermed forbedres optaget af både protein og fosfor, mens udledningen af kvælstof og fosfor mindskes. Det er i hvert fald den teori, som projektet nu vil undersøge i praksis.

Forsøg på Foulum

- En væsentlig del af projektet går på fordøjelighedsforsøg, hvor vi fodrer grisene med en afmålt diæt. Herefter udtager vi en lang række prøver for at følge grisenes evne til at optage næringsstofferne, fortæller Ina Karlshøj Julegaard.

I praksis udføres fordøjelighedsforsøgene på Aarhus Universitets faciliteter i Foulum.

Her skal forsøgsgrisene på seks forskellige diæter, med og uden probiotika og enzymer. 

- Vi forventer at påvise, at rapskager og -skrå vil kunne erstatte soja fuldt ud, samtidig med at foderet, ved hjælp af vores tilsatte probiotika og enzym, der forbedrer optagelsen, vil reducere grisenes udledning af kvælstof og fosfor, siger Ina Karlshøj.

Dermed er der altså potentiale for, at probiotika og enzymer kan gøre raps til et ideelt lokalproduceret proteinfodermiddel til slagtesvin.

Samtidig forventer projektet, at fodertilsætningen vil resultere i besparelser for landmanden, idet forbedret fordøjelighed vil øge foderudnyttelsen, og dermed mindske foderforbruget.  

Faktaboks

Rapskager og rapsskrå

  • Efter at rapsolien. som de fleste kender fra køkkenbordet, er presset ud af rapsfrøet, står man tilbage med et restprodukt. Det kaldes for en rapskage eller rapsskrå. Restproduktet indeholder op til 35 procent protein og er derfor velegnet som proteinfoder
  • Overordnet findes der to metoder til at presse olie ud af rapsfrøet: koldpresningsteknikken (der giver rapskager) og en kemisk ekstraktion (der giver rapsskrå)

Kilde: Ministeriet for Landbrug og Fødevarer og Fiskeri

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle