Ung driftsleder: Elprisen er steget til det tidobbelte - vi tjener stadig penge på grisene

Af Simon Wulff Sørensen - fortalt til Stig Bundgaard

Lige som alle andre griseproducenter har vi de seneste måneder været ramt af især højere priser på elektricitet. Vores elpris er steget til næsten ti-dobbelte i august 2022 i forhold til for halvandet år siden.

Vi forsøger at spare på elektriciteten ved at være ekstra opmærksomme på at slukke lyset, når vi forlader en sektion. Desuden har jeg undersøgt muligheden for at lade foderkværnen køre på tidspunkter, hvor elprisen er billig, men det har vi ikke kunnet få til at passe.

De stigende omkostninger betyder, at vi har fokus på det, vi kan gøre noget ved, nemlig at få alle kroner med på bundlinjen. 

Heldigvis har vi i år haft en rigtig god høst af vinterrug, vårbyg og vinterhvede, og vi kommer til at have rigeligt med foderkorn frem til næste høst.

Efter vi er gået over til korn af ny høst er kødprocenten faldet lidt. Det ser ud til, at proteinindholdet i rugen er faldet på grund af et højt udbytte, og det skal vi have rettet ind efter.

Her er billede af en sti, der er ramt af Lawsonia. Her ses ofte smittede og beskidte grise med tydelig diarre.

Vaccine mod Lawsonia er effektiv  

Det går meget bedre med slagtegrisene nu, efter at jeg fra slut april og 11 uger frem selv har vaccineret mod atypisk Lawsonia.

Jeg mangler nu kun at slagte de sidste 2 ugehold ud, som jeg selv har vaccineret ved ankomst. 

Derefter er der lige et lille hul på en uge eller to, hvor de grise, jeg har modtaget, ikke er vaccineret, inden jeg derefter medtager grise som er vaccineret fra vores leverandør. 

Vi kan se, at de vaccinerede grise fysisk har det bedre, og de har væsentlig mindre diarre. Et halvt hold var røget mellem to stole og blev ikke vaccineret, og her har vi tydeligt kunne se mere diarre og mere griseri i stierne. 

Inden vi startede med at vaccinere med Lawsonia, kunne jeg typisk flytte 30-40 grise, som var faldet fra, over i bufferstald ud af en sektion med 200 grise. Nu flytter jeg kun mellem 10 og 20 grise. Samtidig kan vi tømme en sektion en lille uge tidligere end normalt, så vi kan få vasket den, og dermed har god tid til udtørring, inden næste hold grise sættes ind.

For den seneste e-kontrol, der dækker fra 26. april til 18. juli, leverede vi kun i de sidste fire uger Lawsonia-vaccinerede grise, så effekten er langt fra slået igennem i tallene.

Tilvæksten har været stort set uændret med ca. 1.050 gram pr. dag, mens foderforbruget er faldet fra 2,66 til 2,60 FE pr. kg. Dette er dog primært udtryk for tilfældige udsving, og at tallene går lidt op og ned, som jeg vurderer det.

Jeg forventer at se en klar forbedring i foderforbrug og tilvækst for næste e-kontrol i oktober.

I en sti med Lawsonia ses også dyr som falder fra i forhold til de andre grise i stien.

Skal vi justere foderkurven op igen? 

Det seneste års tid, siden problemerne med Lawsonia begyndte at melde sig, har jeg kørt med den maksimale foderkurve på 3,3 FE pr. dag mod 3,5 i perioden før. Dels fordi vi ikke havde korn nok i siloen frem til ny høst, og dels for at se om de Lawsonia-ramte grise havde kunnet udnytte den højeste foderration.

Tallene viser, at grisene ikke har kvitteret for den høje ration på 3,5 FE pr. dag, så det var den rigtige beslutning.

Nu da vi er sluppet af med Lawsonia, vil jeg se nærmere på, om det svarer sig at sætte den maksimale foderkurve op på 3,5 FE igen.

Planen er at eksperimentere med foderkurven her til vinter og samtidig få regnet på de aktuelle foderomkostninger. Efter at korn (vores interne pris) og især elektricitet er steget meget i pris, tvivler jeg faktisk på at det kan betale sig at gå op til 3,5 FE igen.

Vores interne kornpris for det kommende år bliver hvert år fastsat pr. 1. oktober. For et par måneder siden beregnede vi for sjov DB pr. gris ved en fremskreven intern kornpris for 2022/23, som bliver i hvert fald 50 kr. pr. hkg højere end end året før, afhængig af kornart.

Regnestykket landede på et DB på 150 kr. pr. slagtegris - så vi vil altså stadig tjene penge på griseproduktionen.

Måske kan vi fodre med højere andel rug

Jeg overvejer at øge andelen af vinterrug i foderet.

Det er billigere for os at dyrke 1 hkg i vinterrug end i fx hvede, så en øget rugandel vil give os et ryk i den rigtige retning. I dag kører vi med 55 procent rug i foderblandingen til de store grise og 30 procent rug i blandingen til de små grise.

På vores bedste jord, som er JB 3-4, har vi i år høstet ca. 93 hkg pr. hektar i rug mod ca. 83 hkg vinterhvede. Samtidig er rugen billigere at dyrke, og den er mere mijøvenlig med mindre tilførsel af N og sprøjtemidler end hvede.

Til høst i år har vi i markplanen haft 216 hektar vinterrug, mens vi til høst 2023 har 240 hektar vinterrug. Rugarealet er øget, fordi det passede med markstykkerne.

Jeg har ikke overblik over, hvor mange hektar vinterrug, det er muligt at have i markplanen, men er vi fx begrænset af regler, er det jo også muligt at vi selv dyrker hvede, og så bytter det for vinterrug, såfremt prisrelationen er gunstig for det.

Jeg afventer nu resultatet af et igangværende Seges-forsøg, hvor slagtegrisene bliver fodret med 100 procent rug. Så vidt jeg har hørt, ser forsøget lovende ud.

Derudover planlægger jeg et eget forsøg, hvor slagtegrisene i to sektioner skal tildeles en foderblanding med så tæt på 100 procent rug, som det er muligt.

Jeg overvejer at øge andelen af vinterrug i foderet.

Vejehold uden kønssortering

Jeg har altid kønssorteret grisene, og en gang imellem tryktester jeg om det skal fortsætte på den måde. Lige nu kører jeg derfor to vejehold, som ikke er kønssorteret.

Uden kønssortering sker der typisk det, at galtgrisene stjæler foder fra sogrisene, så førstnævntes kødprocent falder, mens sogrisenes kødprocent stiger.

Resultatet er, at flere grise falder fra, og bundlinjen bliver dårligere. Nu skal jeg lige følge vejeholdene til dørs, men jeg regner med at fortsætte med at kønssortere slagtegrisene.