Ung driftsleder: Vi har hyret svensk hjælp til at øge pattegriseoverlevelsen

Af Marie Noes, daglig leder - fortalt til Stig Bundgaard

I grisestalden på Tilsbæk er vi nu kommet op på fuld bemanding. Vi har igen fået ansat en elev, og i august fik vi også besat en ledig stilling i klimastalden med en lokal gut, der er tidligere kvægmedarbejder.
 
Det betyder, at staldpersonalet nu udgøres af seks ansatte, en elev og mig som daglig leder.
 
Det er dejligt at være tilbage på fuld mandskab. Efter en varm sommer har vi nu tid til nogle af de løbende renoveringsopgaver for blandt foderanlægget og opsætning af nye armaturer med anden generations led-lys i løbestalden. 

Læs de seneste to blogs fra Marie Noes her:

Ung driftsleder: Vi gør ekstra indsats mod varmestress - målet er nul døde søer

Ung driftsleder: Så oplevede jeg første arbejdsulykke - grisepasser fik 12 sting

SOMMER UDEN VARMESTRESS HOS SØERNE

Vi er kommet igennem sommeren, uden at nogle af søerne er døde af varmestress, og vi nåede altså vores mål med de nye tiltag, som omfattede blandt andet mere systematisk og intensiv overbrusning.

Til gengæld fik vi i det våde miljø, som fremmer bakterievækst, flere søer med infektioner i klove og ben.
 
Det er svært at få fordele på alle parametre, men vi synes dog, at den generelle velfærd hos søerne har været bedre gennem varmeperioderne end normalt. Næste år vil vi afprøve afkøling af stalden med sprinklere på staldtaget. 
 
I min seneste blog fortalte jeg, at vi havde to ukrainere, mor og søn, der er flygtet fra krigen, i tre ugers praktik for jobcenteret som en slags arbejdsprøvning. Vi er altid glade for at tage et ansvar og hjælpe mennesker videre, hvis vi kan det.
 
Praktikforløbet gik fint, og vi har fået afklaret deres arbejdsevner og kompetencer og afrapporteret det til Jobcenteret. Det er dog ikke blevet til en ansættelse på Tilsbæk.
 
Hen over året har vi også skolepraktikanter og dyrlægestuderende i korte praktikforløb. Det er gavnligt for arbejdspladsen at tage praktikanter ind, og jeg mener at vi som en del af lokalsamfundet er forpligtiget til det.

Er vi heldige, kan vi også få gavn af det, fx som sidste år ved at en tidligere skolepraktikant gerne vil være sommerferiehjælp hos os.

BESØG AF SVENSK FARESTALDSKONSULENT

Vi har for nylig haft besøg af en svensk farestaldskonsulent.

Vi har valgt at prøve at søge hjælp på den anden side af sundet. I Sverige har der været lovkrav om løsgående søer i farestalden i mange år ,og de har derfor nogle flere erfaringer på området, som vi håber at kunne drage nytte af. 
 
Konsulenten skal blandt andet hjælpe os til at opnå en større pattegriseoverlevelse. Det har været spændende, og vi har justeret på forskellige ting efter besøget.
 
Vi er nu begyndt at fodre vores to soracer, TN70 og DanBred, forskelligt. Vores TN 70 søer føder færre grise end de 16 grise, som foderkurverne er normeret til, og derfor har vi for diegivende søer sænket foderkurverne med ca. 20 procent, så søerne får det foder, der passer til hvad de har behov for.
 
Vi er også begyndt at give søerne markant mere redebygningsmateriale i form af halm og træmel. Dels for hygiejnens skyld, og dels fordi det giver mere ro hos soen og dermed et nemmere faringsforløb med mindre stress og bedre malkning.

Som ny rutine har vi indført, at vi ved de tre første fodringer efter en faring tjekker, om soen lægger sig rigtigt i forhold til smågrisene. Malker soen ikke godt nok, masserer vi yveret, eller vi lægger to 14 dage gamle grise ind til soen, som kan hjælpe de nyfødte med at stimulere yveret.  
 

Vi har iværksat flere tiltag for at forbedre pattegriseoverlevelsen, blandt tildeling af mere redebygningsmateriale. Foto: Marie Noes 

MAVESÅR ER KOMMET SNIGENDE

I juli så vi symptomer på mistrivsel hos nogle af søerne i form af bleghed, mindsket appetit og dårlig malkning. Derfor sendte vi prøver ind til usk, og vi har fået konstateret, at 25 procent af søerne har mavesår.
 
Sidst vi fik undersøgt søer hos usk for to år siden var der nul mavesår at finde i besætningen. Mavesår er desværre typisk noget, der kommer snigende stille, roligt og gradvist, også selv om vi følger fodernormerne og giver rigeligt med halm. Det er en hårfin balance, vi skal holde.
 
Det er en alvorlig sag, for det er noget der gør ondt på dyrene, det går også ud over produktionen og er derudover en stressfaktor for medarbejderne. Det er aldrig sjovt, når ens dyr ikke har det optimalt.
 
For at gøre søerne raske igen har vi med det samme nedsat formalingsgraden af kornet for at få et grovere foder. Vi har tilsat roepiller til foderet, ligesom vi ændrer foderrecepterne til mere skånsomt foder med højere bygandel og lavere proteinandel.

Søer, der tydeligt er påvirket af mavesår, tages ud og behandles med et appetitstimulerende middel for at få dem til at optage det groft formalede foder, der hjælper på mavesundheden.
 
En medvirkende årsag til udviklingen af mavesår er formentlig uregelmæssig fodring i den ene halvdel af drægtighedsstalden.

En af vores fire transpondere i den pågældende side har stået for tæt på de andre transpondere, så antennerne har lavet interferens og den har nogle gange haft svært ved at læse chips. Det har medført at nogle af søerne har haft problemer med at komme få udfodret rationen, og der har været uro omkring fodringen.

Vi har nu deaktiveret og flyttet transponderen, selv om tre transpondere i brug er i underkanten af behovet. 

INFLUENZA SPØGER STADIG

Den influenza, grisene har døjet med hen over vinteren, og som vi har blitzvaccineret mod, er vi endnu ikke sluppet helt af med.

Vi obducerer løbende grise fra klimastalden, og her kan vi stadig se arvæv i lungerne. Dødeligheden ligger også stadig lidt over det normale niveau, men er pænt nede på de 1,8 procent for 3. kvartal mod 3,3 procent i 1. kvartal 2022. 
 
Nu kommer vi ovenikøbet ind i en udfordrende årstid for influenza, så vi skal stå tidligt op for at forebygge mod influenza ved at fastholde sektioneringen og minimere flytninger af grisene.
 
Som et ekstra tiltag har vi tilbudt en vaccination til alle medarbejdere, fordi vi er bange for den pendemiske influenzatype, der er en zoonose, som kan overføres fra mennesker til dyr. Normalt er der stor opbakning blandt medarbejderne til at blive vaccineret.