Vil koste 891 mio. kr. at sanere for PRRS

Seges har beregnet, hvad en PRRS-sanering vil koste.

Hvis landets svinebrug skal sanere fuldstændig for sygdommen PRRS, vil det i løbet af fem år koste 891 mio. kr.

Det vurderer Videncenter for Svineproduktion under Seges i en ny analyse. PRRS er en smitsom virus-infektion og blev første gang påvist i Danmark i 1992. Sygdommen man medføre skade reproduktionen og føre til store tab for den enkelte bedrift.

Det resulterer i en tilbagebetalingstid på 15 år med 5 pct. i lånerente. Tilbagebetalingstiden kan dog svinge, alt efter hvor store tab PRRS reelt medfører for svineproducenterne i dag. Seges skriver, at det mest sandsynlige er, at PRRS i dag koster landmændene 112 mio. kr. årligt.

Saneringen vil dog også koste penge for slagterierne, pointerer Seges.

"Derudover kommer tabt indtjening for slagterierne, når der kan slagtes ca. 1,91 mio. slagtesvin færre i en treårig periode under saneringen," skriver Seges.

Med i den vurdering er medregnet, at 770.000 slagtesvin kan flyttes til lejede stalde, som ellers står ubenyttede.

Relaterede artikler

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle