Hæder til AP Pensions gårdhugst

På IP Real Estate Global Conference & Awards 2015 fik AP Pension hæder for at investere i landbruget.

AP Pension køber gården. Landmanden lejer sig ind og har option på at købe forsikringsselskabet ud efter 10 år.

Sådan lyder AP Pensions investeringskoncept, som selskabet har lanceret på et tidspunkt, hvor bankerne er tøvende med finansiering.

Nu har de fået hæder fra ejendomsmæglerbranchen på IP Real Estate Global Conference & Awards 2015.

"Spændende og frisk investeringstilgang med banebrydende investeringer i dansk landbrugsjord. AP Pension er ikke bange for at tage en risiko, men behandler samtidig denne nye niche med respekt," lød det i dommekomiteens begrundelse for valget.

Adm. direktør i AP Pension, Søren Dal Thomsen, er stolt.

"Jeg glæder mig også over, at dommerne har bemærket vores investeringer i landbrugsjord. Det er et nyt investeringsområde, hvor vi dels forventer et flot afkast og dels er i stand til at hjælpe en række yngre landmænd,” siger han i en pressemeddelelse.

 

Faktaboks

I år blev der uddelt 24 priser i forskellige ejendomsinvesteringskategorier. I kategorien ”Bedste Nordiske ejendomsinvestor” løb AP Pension med titlen foran selskaber som DNB Life fra Norge, Etera Mutual Pension Insurance Company fra Finland og Nordea Liv & Pension, PenSam og PKA fra Danmark. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle