Hørfrøene er i hus hos Mejnerts

På Mejnerts Landbrug er de netop blevet færdige med at høste økologisk hørfrø.

Mejetærskerpiloterne Rasmus "Ranger" Hare og Emil Thorkildsen, kunne mandag, 6. august, starte de to Claas-mejetærskere og høste bedriftens sidste afgrøde, 30 hektar økologisk hørfrø.

"Høsten af hørfrø gik fint. Udbyttet er lidt lavere i år, så vi har det ikke så meget anderledes end alle andre landmænd", fortæller Kasper Mejnertsen, som er en af ejerne af Mejnerts Landbrug.  

Mejnerts Landbrug og Mølle ligger i Svebølle på Sjælland og ejes af familien Mejnertsen.

Her dyrker familien 1450 hektar økologisk hundegræs, hvidkløver til fremavl, vinterrug, vinterhvede, vårhvede, vårbyg, hørfrø, spisekartofler og gulerødder. 

Deres hørfrø bruges bland andet til brødblandinger i Mejnerts Mølle. 

Også her er høsten i år startet tidligt.

"Vi begyndte at høste hundegræs i starten af juli, hvilket var lidt tidligere end normalt. Nu, da vi er færdige med hørfrøene, mangler vi kun kartofler og gulerødder, dem skal vi i gang med her i starten af august", siger Kasper Mejnertsen og fortæller, at han synes høsten, trods tørken, har været god.

"Vi har ikke haft nogen nedbrud og heller ingen brande. Vi tog meget tidligt en beslutning om, at alle skulle have brandslukkere med. Vi har virkelig prøvet at tage vores forholdsregler. Både sneglevogne og kornvogne, som kører meget frem og tilbage, har haft ekstra brandslukkere med", siger Kasper Mejnertsen.

Når det gælder efterafgrøder er han også optimistisk.

"Indtil videre er vi positive i forhold til efterafgrøderne, men lidt mere regn vil ikke gøre noget", siger Kasper Mejnertsen.

Med både planteavl og mølle har familien nok at se til, og virksomheden beskæftiger i øjeblikker 20 ansatte.

Mejnerts Landbrug gik i 2007 i gang med byggeriet af nyt kornbehandlingsanlæg og mølleri, og siden 2009 har de malet deres eget mel. 90 procent af melet sælges via grossister, men deres produkter er også at finde i supermarkedskæden Menu.

Du kan læse mere om Mejnerts Landbrug på deres hjemmeside www.mejnerts.dk

Kasper Mejnertsen deltager i "Skyd Høsten Bedst" med sine indsendte billeder.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i 15 forskellige afgrøder. Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Alle afgrøder er høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Emneord

Skyd høsten

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle