Livsfarligt, umuligt og økonomisk ude af proportioner. Det er nogle af de ord, der ifølge Svend Erik Baadsgaard kendetegner nye regler om øremærkning af hjorte.
"Dådyr og krondyr sælges efter afskydning i hegn. Alle dyr skal være væk 13. februar 2022".
Svend Erik Baadsgaard er en af de hjorteavlere, der nu lukker og slukker, efter at Fødevarestyrelsen har bebudet, at alle hjorte skal øremærkes. I over 40 år har der været hjortefarm på Hevring Møllegaard, men han kan ikke få øje på, hvordan det kunne blive muligt at leve op til øremærkekravet.
"Vi havde ingen plan om at lukke nu. Det er på grund af de nye regler, vi gør det. Det er både livsfarligt og nærmest umuligt at leve op til reglerne, så vi er tvunget til at lukke farmen", siger han.
130 dyr skal væk
Der går i alt 130 dyr i den 35 hektar store indhegning som skal væk – slutningen på en lang epoke på gården.
"Det kan ikke lade sig gøre at øremærke kron- og dådyr. Og mister de et af øremærkerne, skal der nye i inden syv dage. Det er nærmest umuligt at gå og holde øje med, når vi snakker hjorte".
Dåhjortene omfatter alle størrelser med både fuldskufler, halvskufler, stanghjorte og spidshjorte samt då og kalve. Kronhjortene findes også i alle størrelser fra spidshjorte op til 12 ender samt hind og kalv.
De sælges til afskydning efter prisliste, og skytten skal tage dyret med fra ejendommen.
Stadig farligt
Da Svend Erik Baadsgaard overtog bedriften i 2000, fik han dispensation fra øremærkning, fordi det var farligt for mennesker at øremærke kron- og dådyr.
"Det er jo ikke mindre farligt i dag, og jeg vil sige, det er uansvarligt at mærke dem", siger han.
Som tidligere beskrevet i LandbrugsAvisen er indfangning i net eller bedøvelse ikke en farbar vej. Dyrene stiller ikke lige op på rad og række for at blive skudt med en bedøvelsespil, og økonomien holder heller ikke.
"Bedøvelse er dyrere, end hvad vi kan få for dyrene, og så må man ikke spise kødet bagefter", forklarer han.
For år tilbage havde han et indfangningssystem til dådyr, så man kunne medicinere og vaccinere. Det blev ulovligt, og så blev anlægget taget ned. Han vil ikke afvise, at man kunne lave et system til øremærkning af dådyr, hvis man startede helt forfra. Men det er en umulighed med de mange gamle dyr inden fristen næste år.
"Økonomisk set er det helt ude af proportioner", siger han.
Kort varsel
Svend Erik Baadsgaard ærgrer sig også over, så kort tid han har til at tilpasse sig de nye regler. Han hørte første gang om det i maj. Og er der dyr, som ikke er øremærket til februar, får han en bøde.
"Vi risikerer også, at de trækker i hektarstøtten på hele bedriften, altså ikke bare de 35 hektar med hjorte, og det kan vi ikke holde til", siger han.
Han mener ikke, der er nogen faglig grund til, at man skulle øremærke hjorte.
"Jeg kender ikke til sager, hvor dyr har gjort skade uden for indhegningen", siger han.
Problemet bag de nye regler er ifølge Svend Erik Baadsgaard, at der ikke er dialog mellem dem, der laver reglerne, og dem, der har dyr.
"De er veluddannede og velmenende, men når der ikke er kontakt med det erhverv, reglerne handler om, opstår der en dybere og dybere kløft, som i sidste ende er et problem for demokratiet", siger han.
Kravet om øremærker hos hjorte kommer ifølge Fødevarestyrelsen fra EU og begrundelsen er sikkerhed for sporbarhed.
Faktaboks
Øremærkning
- Fra 1. januar skal alle voksne hjorte være øremærket og fra 13. februar 2022 skal alle hjorte i fangenskab øremærkes senest ni måneder efter fødsel
- Der skal øremærke eller chip i begge ører
- Indtil nu har der været dispensereret fra dette, hvis hjortene befandt sig på et indhegnet areal, indtil de forlod arealet
- Farme over 50 hektar, f.eks. Dyrehaven ved København, er undtaget
- Ifølge CHR-registret er der 460 hjortefarme i Danmark
