HKScan får ny direktør i Danmark - igen

HKScan har på syv år haft ni direktører.

Svend Schou Borch har efter syv måneder som adm. direktør for HKScan i Danmark valgt at forlade selskabet. Han har fået en ny post i et andet selskab i fødevarebranchen, skriver Fødevarewatch.dk. Det er stadig ikke offentliggjort, hvor han har fået nyt arbejde.

Ny direktør er Jukka Nikkinen, der hidtil har haft ansvaret for eksportdelen i selskabet.

HKScan i Danmark, som primært er kendt for kyllingevaremærket Rose, har haft ni direktører på syv år. De seneste år har HKScan tabt store summer i Danmark - 245.4 mio. kr. på tre år - og har også skåret ned og lukket afdelinger.

Under Svend Schou Borchs ledelse har HKScan Danmark styrket eksporten til Sverige, Storbritannien og en række asiatiske markeder.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle