HKscans regnskab skuffer

HKScan har haft et underskud på 300 mio. kr. i 2017.

Den finskbaserede kødkoncern HKScan har onsdag offentliggjort årsregnskabet for 2017, og det er skuffende læsning.

Topchef Jari Latvanen skriver i sin beretning, at der er tale om en klar skuffelse.

Nettoomsætningen for året var på 1,8 mia. euro, svarende til 13,4 mia. kr. Det er en nedgang på 450 mio. kr. i forhold til året før.

Resultat af primær drift (EBIT) var på minus 40,3 mio. euro, svarende til 300 mio. kr. Året forinden bød på et lille plus.

Fjerkræproduktionen i Danmark har længe været et problembarn for HKScan, men koncernen melder at have halveret forrige års underskud takket være slankere drift.

HKScan skriver om fremtiden, at de forventer en global stigning i kødforbruget på 1,6 procent årligt de kommende år.

Især fjerkræ vil drive væksten, og derfor går HKScan efter at være markedsleder på dette område.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle