Sværme af droner og selvkørende robotter kommer til at dyrke afgrøderne, forudser hollandsk landmand.
Jakob van den Borne har som den første hollænder og en af de allerførste overhovedet fået godkendt sin helt egen lufthavn. Det er planen, at lufthavnen skal bruges til at til start og landing af droner, der skal passe hans marker.
»Lufthavnen har jeg fået godkendt af de hollandske myndigheder på samme måde, som den store Shiphol-lufthavn i Amsterdam er blevet godkendt«, fortæller Jakob van den Borne, der er planteavler i Reusel i det sydlige Holland få hundrede meter fra grænsen til Belgien.
Satellitdata
Jakob van den Borne har i mange år arbejdet med præcisionsdyrkning, hvor han bl.a. inddrager både satellitdata, analyser af jord og afgrøder, måler jordens ledningsevne, registrerer klima og løbende analyserer alle indsamlede data.
På landbruget driver han 420 hektar med primært kartofler, men også med byg og hvede som sædskifteafgrøder. Markerne er delt op i 140 mindre marker, der i gennemsnit er på tre hektar. På den måde kan han bedre gennemføre den høje grad af præcisionsdyrkning, som han praktiserer.
Når han er gået så vidt som at anlægge og få officiel en godkendelse af en drone-lufthavn, er det, fordi han er sikker på, at dronerne inden længe får en central rolle i præcisionsdyrkning. Godkendelsen betyder, at han har lov til at sende 150 droner i luften på en og samme tid fra sit landbrug.
Alverdens opgaver
»Jeg er overbevist om, at milliarder af droner kommer til at dyrke markerne. Dronerne kommer til at udføre alverdens opgaver lige fra bestøvning og jordbehandling til bekæmpelse af sygdomme med laserstråler«, siger Jakob van den Borne.
For sig ser han milliarder af droner, der kan kommunikere md hinanden, og som i store sværme kommer til at udføre en lang række opgaver i afgrøder over verden. I første omgang har han selv testet tre droner, der kan kommunikere med hinanden.
»Man skal begynde et sted, og når jeg har fået lufthavnen godkendt til 150 droner, der er i luften samtidig, er det, fordi jeg er sikker på, at det bliver fremtiden«, siger Jakob van den Borne.
Som en anden ting, der kommer, peger han på selvkørende robot-vandingsmaskiner, der i princippet svarer til de efterhånden meget udbredte robot-plæneklippere, der slår græs i private haver.
»Det er ikke alle steder i en mark, der har brug for lige meget vand. I stedet for at give hele marken samme mængde vand, som man gør i dag, kommer der robotter, der kører rundt efter et kort og vander præcist dér, hvor afgrøderne trænger mest«, siger van den Borne.
Vandingskortene udarbejdes ud fra måling af fugtigheden i jorden, men også ud fra målinger af planternes temperatur.
»Vi kommer til at bruge temperaturmålinger meget mere i planteavlen. Der kan være en meget stor forskel på afgrødernes temperatur i en og samme mark. Temperaturen kan bruges som indikator for, hvordan afgrøden har det. Er temperaturen højere i nogle dele af marken, kan det være, fordi afgrøden mangler vand. Det kan også være, fordi afgrøden er ramt hårdere af sygdomme og dermed mere stresset i de dele af marken«, siger Jakob van den Borne.
