Stor international ros til dansk svineproduktion

Dansk svineproduktion er et forbillede, når det kommer til reducering af antibiotikaforbrug og arbejdet med at håndtere udfordringer med resistente bakterier. Sådan lyder det fra ingen ringere end FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation.

En ny rapport hylder dansk produktion af svinekød for blandt andet det store arbejde for at reducere antibiotikaforbruget.

"Denne rapport er en retrospektiv hyldest til alle dem, der var fremsynede nok til at lave væsentlige ændringer", lyder det eksempelvis i rapporten, som formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, Erik Larsen, ser som et stort skulderklap.

"Det er en enorm anerkendelse af vores landmænd og dyrlæger og deres målrettede indsats, som gang på gang har leveret store resultater i dansk griseproduktion", siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Vi bliver ved med at flytte os selv, men vi kan forhåbentlig også inspirere og flytte flere af vores udenlandske kollegaer. Resistens er en global udfordring, der kræver en global indsats. Derfor er rapporten også et opråb til andre lande".

Rapporten fremhæver blandt andet danske landmænds fokus på smittebeskyttelse, evnen til at forebygge sygdomme og det unikke sundhedssystem ved navn SPF-systemet.

Derudover er der ros til de praktiserende dyrlægers indsats med sygdomsforebyggende rådgivning fremhæves, og det samme gør tiltag så som Gult kort-ordningen og erhvervets frivillige udfasning af antibiotikatyper, der er kritisk vigtige for mennesker.

Du kan læse hele rapporten her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle