Irerne producerer mere mælk, men drikker mindre

De irske mælkeproducenter har haft travlt i malkestaldene i de første måneder af 2019.

Fra januar til april i år producerede de irske mælkeproducenter 11,8 procent mere mælk end i samme periode det forudgående år.

Men deres forbrug fulgte ikke med produktionen. For samtidig med stigningen i mælkemængden, drak irerne 2,3 procent mindre mælk i den samme periode.

Det skriver LDM i deres ugenyt.

Den irske bestand af malkekøer er opgjort til 1.480.900 styk. I Danmark har vi løbende omkring 575.000 malkekøer. I Storbritannien er kobestanden faldet med cirka 50.000 stk. til cirka 1,75 millioner køer i april i indeværende år.

I 2010 satte den irske mejerisektor som mål at øge sin mælkeproduktion med 50 pct. inden 2020, fra ca. 4,9 mia. liter til 7,4 mia. liter om året.

Også i Danmark drikkes der mindre mælk. 

De danske forbrugere drikker gradvist mindre og mindre mælk, viser den årlige Mejeristatistik udarbejdet af Landbrug & Fødevarer.

I løbet af de seneste 10 år er indtaget af drikkemælk faldet med 10 kg pr. indbygger fra 90,6 til 80,6 kg mælk af typerne skummetmælk, sødmælk og letmælk.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle