I højindkomstlande vil klimaspørgsmålene uden tvivl være med til at begrænse kødforbruget. I mange andre lande vil en stigende indkomst være den vigtigste årsag til et stigende kødforbrug.
Af Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Kurven (i bunden af artiklen.red) viser for 38 lande dels deres økonomiske velstand (BNP per indbygger – den vandrette logaritmiske akse), dels landenes kødforbrug (kilo per indbygger per år – den lodrette akse).
Landene længst til venstre er de fattigste, og her ligger kødforbruget på under 20 kilo om året. Nå vi bevæger os til højre, stiger landenes velstand, og samtidig stiger også kødforbruget til over 100 kilo. Der er en relativt god sammenhæng: Jo rigere landene bliver, desto mere kød spiser man.
Yderst til højre finder vi de rigeste lande som for eksempel USA, Schweiz, Norge og Australien. Her er der ingen tydelig sammenhæng mellem velstand og kødforbrug: Kødforbruget ser ikke ud til at stige, når indkomsten per indbygger kommer over cirka 45.000 US$ per person (cirka 285.000 kroner per person). Kurven, som viser en beregnet tendens (tredjegrads polynomium), antyder nærmere, at forbruget falder, når indkomsten har nået et vist niveau.
Ser man udelukkende på lande med et gennemsnitlig BNP på over 45.000 US$ (markeret med en lodret stiplet streg i grafen), er der således en negativ korrelation mellem indkomst og kødforbrug. Danmark, som ikke er med i tabellen, ligger på cirka 65.000 US$ (385.000 kroner) – altså i den gruppe, hvor en stigende gennemsnitlig indkomst ikke vil få kødforbruget til at stige, nærmere falde.
Når vi ser på det totale kødforbrug i landene, forudser OECD-FAO i de seneste opgørelser, at der frem til 2031 vil være et stigende kødforbrug i alt i OECD-landene og endnu mere i verden i alt. Der forventes en årlig stigning i OECD på knap 0,5 procent frem til 2031, mens tallet for hele verden er 1,1 procent. Det stigende kødforbrug skyldes især stigende indkomst og en stigende befolkning. Kødforbruget påvirkes også af andre forhold, herunder pris, klimaudfordringer, husdyrsygdomme, indkomstfordeling med mere. Det betyder også, at den viste sammenhæng i grafen kun belyser én ud af mange faktorer, nemlig indkomsten. I højindkomstlandene vil klimaspørgsmålene uden tvivl være med til at begrænse kødforbruget. I mange andre lande vil en stigende indkomst være den vigtigste årsag til et stigende kødforbrug.
Note: Kød omfatter svine-, okse-, fjerkræ- og fårekød. Kilderne er OECD-FAO og Verdensbanken. De 38 lande er udvalgt af FAO-OECD, og de er rimeligt repræsentative.
