Er vi for naive, når vi snakker klima - eller er vi tværtimod lidt for kyniske og skadefro, når det ikke virker?
Det er altså li’som om du glæder dig over det, hver gang du kan fortælle, at et eller andet klima-initiativ ikke virker. Hvorfor dog ikke bare rose, at nogen gør noget - gør du selv noget?«
Jo, min kone var lidt vred den dag. Jeg have gengivet LandbrugsAvisens historie i sidste uge om, at juletræer, der efter jul bliver genplantet, slet ikke er spor klimavenlige. Træerne bliver leveret i en plastpote, transporten er dyrere og mere klimabelastende, og der er stor sandsynlighed for, at træet går ud, når det bliver genplantet, fortalte direktør Claus Jerram Christensen fra Danske Juletræer til LandbrugsAvisens Einar Bo Thomsen. Og det var den artikel, jeg læste op af i sidste weekend.
Målet er 260.000 træer
Baggrunden er, at virksomheden »100%øko« er ude med et tilbud om et mellemstort juletræ i potte for 990 kr., sådan vel cirka tre gange prisen på et træ uden rod - men så bliver det også leveret, hentet igen og plantet. Ambitionerne fejler ikke noget - målet er allerede i år at sælge og genplante 260.000 træer uden for København og Aarhus. Så meget bliver det nu næppe - DR kunne i ugens løb melde om mange utilfredse, der havde betalt, men endnu ikke set noget træ.
Juletræer og topmøder
Nu redder juletræer i potte jo ikke klimaet, og det er måske et latterligt eksempel i en uge, hvor 25.000 af verdens klogeste og mest magtfulde på et topmøde i Madrid prøvede at finde løsninger. Men den store debat er somme tider nemmere at forstå i det meget lille som for eksempel juletræer i potte, og det er jo ved konkrete initiativer og ikke ved topmødeerklæringen, der sker reelle ændringer.
Mange vil gøre noget for klimaet - alene i denne uge har Coop rost sig selv for at ville afskaffe tilbudsaviser, og Finansrådet har spillet ud med en - foreløbig meget lidt konkret - plan om bæredygtige lån. Arla lancerer en klimavenlig mælkekasse og er ligesom DLG, Danish Agro og Danish Crown på vej med klimacertificering af hver eneste landmand. Aarhus Universitet kunne fortælle, at man har fået ti mio. kr. til at forske i, om efterafgrøder nu også er godt eller skidt for klimaet.
Problemet er, at klima-spørgsmål er så vanvittigt komplekse. Tag nu halm som eksempel. Halmdyrkernes markante formand Hans Stougaard kritiserede mandag, at flere efterafgrøder betyder mindre halm og dermed mindre bioenergi. Klimaforsker Jørgen E. Olesen gav et svar, der vist kun kan kaldes temmelig uldent:
»Det er ikke helt enkelt at regne ud. Der vil være på både plus og minussiden, især afhængig af om det fører til mindre vintersæd. Men heller ikke skiftet fra vintersæd til vårsæd er enkelt. Det afhænger af, hvad er sker med halmen, altså om man vil sælge lige så store mængder halm. Samlet set tror jeg dog ikke, at effekterne er særligt store«, sagde han.
Fakta lig med mere kontrol
Og så er vi tilbage til juletræerne. Jo, det er godt, at der er så mange nye initiativer, men det går ikke i længden, hvis en effekt ikke kan dokumenteres med fakta. Og fakta er desværre lig med mere kontrol, flere skemaer, flere kroner til forskerne, masser af kontrollanter og beregnere. Det bliver en svær balance, for der er jo kun forbrugerne og landmændene til at betale. Det kommer vi til at diskutere en del i 2020, både i medierne og derhjemme.
PS: Sekretæren på LandbrugsMedierne har købt os et juletræ i potte, leveret og siden afhentet og genplantet. Det er ikke stort og koster kun 458 kr. 30 kr. går til velgørenhed.
