Kød og klima: Man må forholde sig til, hvad forbrugerne tror

Det er ikke nok at vide – det der styrer er, hvad forbrugerne tror om kød og klima, lød det i en paneldiskussion, da Herefordforeningen fejrede jubilæum.

Køer har en klimapåvirkning, det kommer man ikke udenom, men debatten om køernes klimaeffekt kører meget på følelser. Forbrugere har svært ved at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, når de hører de argumenter, der kommer på banen, og ikke sjældent er de oplysninger, man får, modstridende. Sådan lød det bl.a. i debatten om kød og klima, da Herfordforeningen lørdag holdt 50-årsjubilæum på Brædstrup Kro og havde inviteret et bredt panel af interessenter fra ind- og udland.

Panelet pegede på, at pressen må være med til at tage ansvar for, at oplysningerne er korrekte og ikke bare en god historie, der sælger aviser. Samtidig må man rette fokusset mere mod løsningerne end på problemet, lød det.

 

Foderudnyttelse og avl

Som kødkvægproducent kan man bl.a. arbejde med at forbedre udnyttelsen af foderet, hvis man vil have udledningen af metan fra køerne ned.

Både mellem racerne og inden for racerne er der stor forskel på, hvor godt dyrene udnytter foderet og dermed, hvor stor udledning, de giver anledning til. Derfor er der også muligheder for klimamæssige forbedringer i avlen, lød det.

Foderets sammensætning har også betydning for metanudledning. For eksempel er der forsøg, der tyder på, at tang kan være med til at reducere udledningen af klimagasser fra dyrene.

 

Forbrug vil stige

Selv om der især i de vestlige lande er en tendens til at spise lidt mindre kød for klimaets skyld, vil verdens samlede forbrug alligevel stige på sigt, påpegede Torsten Schack Petersen (V). Nemlig i takt med stigende velstand i andre lande og en voksende verdensbefolkning.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle