Ud over de overordnede historier fra Arlas halvårsregnskab, er der et par interessante detaljer at dykke ned i. Vi oplister fem af dem her.
Arlas halvårsregnskab bød som altid på en række markante nyheder om vækst og inflation det forgangne halvår.
Men regnskabet bød også på en række andre detaljer, der er væsentlige for de danske mælkeproducenter og branchen som helhed. Vi bringer en overflyvning over de fem vigtigste:
1. Mælkeprisen fyldte mere i udgifterne
På pressemødet om halvårsregnskabet fyldte inflation størstedelen af taletiden for topchef Peder Tuborgh og finansdirektør Torben Dahl Nyholm.
Ser man dog på selve halvårsrapportens udgifter, så faldt flere omkostninger faktisk i perioden. Inflationen har nemlig først sat ind i den absolut sidste del af halvåret, der sluttede ved udgangen af juni.
Derimod er det bemærkelsesværdigt, at de stigende mælkepriser betød, at betaling for mælk blev en stigende omkostning for mejeriet. Ikke kun i kroner og ører, men også i andelen af de samlede udgifter.
Fra at fylde 48 procent af udgifterne i første halvår 2020, fyldte de 49,4 procent i perioden i 2021.
Mælkeproducenterne vil uden tvivl ønske sig en væsentlig højere andel af Arlas omkostninger og drømmer sig tilbage til dengang, mælken var den altoverskyggende udgift for deres mejeri.
Det skal nævnes, at der kommer efterbetaling til, når året er omme.
2. Calcium fik modstand af inflationen
Spareprogrammet Calcium blev lanceret i 2018 for at ”transformere Arla” og gøre koncernen mere strømlinet, effektiv og letfodet.
Programmets målsætning var at levere næsten 3 mia. kroner i besparelser over perioden, der udløber ved årets udgang. Indtil nu er der fundet 2.868 mio. kr. og programmet har altså leveret det lovede.
Især reducering i antallet af forskellige produkter, såsom 28 opskrifter på jordbæryoghurter, hjemtagning af marketing-opgaver, samt forenkling og strømlining i produktion og logistik har battet.
Om programmet kommer helt i mål, er dog nu tvivlsomt, for inflationen har presset programmet baglæns.
Hvor der egentlig blev opnået 82 mio. Euro i besparelser på de seks måneder i 2021, blev det netto kun til 29 mio. euro, fordi inflationen åd resten, bemærkede Peder Tuborgh.
3, Præcis samme indvejning
Med knap 7 mia. kg mælk indvejet igen i dette halvår, er udviklingen flad som en pandekage i Arla-landmændenes produktion, ligesom den har været i de seneste år.
I EU samlet gik indvejningen 0,5 procentpoint frem, især båret af de irske landmænds fortsatte produktionsiver.
Ud over de 6,343 mio. kg, som Arla fik indvejet fra ejerne, så købte Arla 596 mio. kg på kontrakt. Igen i år en reduktion fra sidste års niveau på 625 mio. kg. Den indkøbte kontraktmælk kommer blandt andet fra Finland, hvor Arla ikke har så mange ejere i forhold til den mælkemænde, der kan sælges.
4. Vild kaffespurt – igen
Vækstrater på 43 procent er langt fra noget normalsyn for en etableret industrivirksomhed som Arla. Ikke desto mindre spurter salget af kaffedrikke med mærket Starbucks på, fortsat frem, både i Europa og i det internationale salg.
Med en omsætning på den samlede kategori ”mælkebaserede drikke-brands”, der også omfatter Cocio og dens svenske kakaosøster, på kun lige knap 1 mia. kroner på halvåret, så fylder Starbucks stadig kun en mindre del af Arlas omsætning på over 40 mia. kr.. Puck-brandet og Lurpak står hver især for henholdsvis det dobbelte og triple på omsætning.
Kaffedrikkene er dog interessante, fordi de har så markant en højere indtjening. Med en literpris på 66 kroner per kilo skal kaffen, sukkeret og de øvrige ingredienser, samt licens til Starbucks være meget store, for at der ikke bliver et pænt bidrag til mælkeprisen tilbage.
5. Minus ved Lurpak
I mange år er det kun gået opad med øget salg af Lurpak i hele verden. Men som noget nyt var der minus foran væksten ved det danske smørklenodie. -0,8 procent og et lille fald for brandet med lurerne, lød første halvår på.
For Arlas topfolk er der dog ingen bekymring. Sidste år i samme periode reagerede forbrugere i Lurpaks hjemlande Storbritannien og Danmark med at bage sig gennem de månedlange lockdowns – og det førte til en næsten utrolig vækstrate på 18 procent i den periode.
”Lurpak formåede næsten at fastholde de ekstremt høje vækstrater fra sidste år. Samtidig har vi fastholdt vores markedsandele, så alt er godt der”, konstaterede Torben Dahl Nyholm i sin præsentation om brandet.
Mærkets samlede salg faldt til 2,272 mia. kroner i perioden.
